Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 22. december 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 65 (Alm. del): I brev af 1. december 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 65: "Ministeren bedes redegøre for økonomien i henholdsvis pædagogud- dannelsen og meritpædagoguddannelsen set både privatøkonomisk fra den studerendes side og set fra institutionernes side." Svar: Institutionerne modtager i alt ca. 128.000 kr. i taxametertilskud til ud- dannelse pr. færdiguddannet på professionsbacheloruddannelsen til pæ- dagog (2005-prisniveau). Tilskuddet består af undervisnings-, bygnings-, fælles-, praktik- og færdiggørelsestaxameter. Tilskuddet udgør ca. 36.600 kr. pr. studenterårsværk.   På meritpædagoguddannelsen under åben uddannelse modtager instituti- onerne undervisnings- og bygningstaxametre, der tilsammen udgør ca. 69.000 kr. pr. færdiguddannet. Dertil kommer, at institutionerne opkræ- ver deltagerbetaling fra de studerende. Den gennemsnitlige deltagerbeta- ling for meritpædagoguddannelsen udgør på nuværende tidspunkt ca. 9.300 kr. pr. årselev, svarende til ca. 23.250 kr. pr. studerende for hele meritpædagoguddannelsen. Samlet har institutionerne indtægter svarende til ca. 36.900 kr. pr. studenterårsværk.   De studerende på professionsbacheloruddannelsen til pædagog modtager dels SU, dels praktikløn i en periode på et år af den samlede studietid. Den årlige SU udgør i form af stipendier 55.400 kr., mens den årlige praktikløn udgør 112.400 kr. (2005-prisniveau). De studerende har der- med en gennemsnitlig indtægt på ca. 72.000 kr. pr. år i de 3½ år, studiet varer. Dertil kommer, at de studerende har mulighed for at optage SU- lån svarende til 28.400 kr. om året i de perioder, der modtages SU.  
2 Meritpædagoguddannelsen er normeret til 2½ år, men oftest tilrettelagt over 3 år, sådan at det første år er på fuld tid. Dermed kan de studeren- de, der opfylder tilskudsbetingelserne, modtage Statens voksenuddannel- sesstøtte (SVU) i det første år. SVU udgør i 2005 3.270 kr. pr. uge ved fuldtidsundervisning, svarende til ca. 140.600 på første år af meritpæda- goguddannelsen ved gennemsnitligt 43 ugers SVU.   Andet og tredje år på meritpædagoguddannelsen er oftest tilrettelagt på deltid, så de studerende har mulighed for at have lønnet deltidsarbejde ved siden af studiet. De studerende på meritpædagoguddannelsen arbej- der typisk ca. 25 timer om ugen. Den gennemsnitlige løn for pædagog- medhjælpere udgør ca. 17.000 kr. pr. måned ved fuld tid, svarende til gennemsnitligt ca. 138.000 kr. pr. år ved en arbejdsuge på 25 timer.   Set over hele uddannelsen udgør de studerendes gennemsnitlige årlige indtægt dermed ca. 139.000 kr.    De fleste meritpædagogstuderende studerende betaler i dag mellem 8.000 og 10.000 kr. pr. studieår i deltagerbetaling. Hvis institutionerne vælger at overvælte hele takstnedsættelsen fra finansloven for 2006 på deltagerbe- talingen, vil de studerende opleve en stigning i deltagerbetalingen på ca. 6.000 kr. om året til i gennemsnit ca. 15.000 kr. årligt.     De meritpædagogstuderende har dermed en gennemsnitlig indtægt fra- trukket deltagerbetaling på ca. 124.000 kr. pr. år under studiet, hvis den ovennævnte takstnedsættelse overvæltes fuldt ud i deltagerbetalingen.    Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer Med venlig hilsen Bertel Haarder