Afdelingen for gymnasiale
uddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K.
Tlf. 3392 5600
Fax 3392 5666
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
21. december 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
Svar på spørgsmål 62 (Alm. Del):
I brev af 29. november 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
Undervisningsministeren og videnskabsministeren bedes redegøre for
baggrunden for den beslutningen om afskaffelse af gruppeprøver ved
eksamener, som fremgår af ministrenes fælles pressemeddelelse af 29.
november 2005.
Svar:
Formålet med at afskaffe gruppeprøver er, at regeringen lægger vægt på,
at eksamensbeviset tilhører den enkelte eksaminand og derfor også skal
afspejle den enkeltes viden og kompetence. Regeringen er af den opfat-
telse, at man skal eksaminere den enkelte individuelt, hvis man vil vide,
hvad den enkelte kan. Det er vigtigt, at bedømmelsen af den enkelte ud-
trykker, i hvor høj grad eksaminanden opfylder de faglige mål for uddan-
nelsen, dels fordi resultatet af prøven ofte benyttes til at afgøre, ad hvilke
veje eksaminanden kan fortsætte sin uddannelse, og dels fordi kommen-
de arbejdsgivere har behov for en præcis og dækkende beskrivelse af den
enkeltes faglige kvalifikationer.
Jeg har koordineret svaret med videnskabsministeren.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder