Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 17. januar 2006 Svar på spørgsmål 60 (Alm. del - bilag 100): I brev af 29. november 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 60 : " Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. november 2005 fra Karin Siff Munck, Højvangseminariet m.fl. vedrørende lovudkast om pædagoguddannelsen, jf. alm. del - bilag 100." Svar: ”Den kommende pædagoguddannelse skal medvirke til at sikre, at den studerende dels erhverver en bred og sammensat kompetence, dels ud- vikler særlige kompetencer inden for et arbejds-, funktions- eller fagom- råde. Reduktionen i antallet af obligatoriske fag i forhold til den nuværende pædagoguddannelse vil give mulighed for at styrke det enkelte fagområde med hensyn til mål, indhold og omfang. Lovforslagets opdeling i tre lin- jefag skal således medvirke til at sikre, at den studerende inden for sit valgte linjefag, f.eks. faget Sundhed, krop og bevægelse, får en særlig kompetence. Desuden indeholder lovforslaget en bemyndigelse for un- dervisningsministeren til evt. at fastsætte regler om de studerendes valg af linjefag, så der kan sikres en for arbejdsmarkedet passende fordeling af studerende på de tre linjefag. Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2005. I bemærkningerne til det fremsatte lovforslags § 6, stk. 1, er det nu indføjet, at det obligatori- ske fag pædagogik udover arbejdet med professionens metoder og didak- tik bl.a. også vil rumme sundhedspædagogisk teori og metode.
2 Sundhedsfagslærernes henvendelse er indgået som et høringssvar i det videre arbejde med lovforslaget.” Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder