Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 1. november 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg   Svar på spørgsmål 31 (Alm. del): I brev af 25. oktober 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 31: "I forbindelse med undervisningsministeriets brev af den 10. oktober 2005 til alle institutioner for erhvervsrettet uddannelser samt udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser vedrørende ansøgning om udbud af nye fælles kompetencebeskrivelser (FKB'er) til Baneområdet skal institutio- nerne i deres ansøgning dokumentere, at de har den faglige bæredygtig- hed med hensyn til lærekræfter og udstyr. Visse af AMU målene i de udbudte FKB'er kræver investeringer på flere millioner kr. for den enkelte skole, da uddannelsesmålene indeholder nye uddannelsesområder f. eks. uddannelsesmålene 44 596, 44 597 og 44 718 omhandlende svejsekurser, der indtil videre er foregået i Sverige på Banskolan i Ängelholm. Flere af skolerne har efter udbuddet henvendt sig forgæves til ministeriet for at få oplyst forventet volumen af kursister på uddannelsesmålene og i hvilke takstgrupper de enkelte uddannelsesmål placeres i. Hvis skolerne skal nå at opstille budgetter og lave kalkuler inden fristen udløber den 30/10 2005 er ministeriet nødt til at oplyse takster og forventet volumen. Vil de det?" Svar: Undervisningsministeriet er aktuelt i dialog med Transport- og Energi- ministeriet med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om forventet kursistvolumen samt oplysninger om økonomien. Det gælder såvel øko- nomien i forbindelse med den hidtidige kursusaktivitet på baneområdet som en vurdering af økonomien forbundet med de enkelte uddannel- sesmål i de nye fælles kompetencebeskrivelser (FKB’er). Oplysningerne om økonomien skal danne grundlag for fastlæggelse af takstindplacerin- gen.
2 Denne dialog er endnu ikke tilendebragt, og Undervisningsministeriet kan derfor på nuværende tidspunkt ikke oplyse takster og forventet vo- lumen. For så vidt angår institutionernes dokumentation af faglig bæredygtighed med hensyn til lærerkræfter og udstyr kan det oplyses, at dette ikke nød- vendigvis betyder, at institutionerne selv skal have de omhandlede lærer- kræfter og det pågældende udstyr. Institutionerne kan etablere aftaler med andre institutioner, der råder over de nødvendige lærerkræfter og det nødvendige udstyr, herunder med Banskolan i Sverige. Sådanne afta- ler kan sikre, at de optagne på uddannelsen kan tage dele af uddannelsen et andet sted end på den pågældende institution, så længe dette sker in- den for taksten og uden omkostninger for kursisten. Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer Med venlig hilsen Bertel Haarder