Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 207 (Alm. del):                                                                         4. oktober 2006
I brev af 18. september 2006 har udvalget bl.a. stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 207:
"Hvornår forventer ministeren, at de nye regler for adgangsbegrænsningen skal træde i kraft, og vil de berørte uddannelser og skoler blive inddraget i udmøntning af reglerne?"
Svar:
Indførelse af adgangsbegrænsning ved indgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb kræver en ændring af erhvervsuddannelsesloven.
Der er endnu ikke taget stilling til det nærmere indhold af de kommende regelændringer og heller ikke til, hvornår de skal træde i kraft.
Jeg henviser i øvrigt til svarene på spørgsmål 203 og 205.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer