Svar på spørgsmål 201 (Alm. del):
I brev af 14. september 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 201:
"Vil ministeren kommentere vedlagte artiklen af 22. august 2006 "Penge på vej til autist-gymnasium", og redegøre for hvilke initiativer regeringen forventer at komme med i fremtiden med henblik på særlige tilbud til den omtalte gruppe?"
Svar:
I dag kan gymnasierne ikke selv bestemme, om de vil oprette autismeklasser. Det giver vi dem mulighed for fra 1. januar 2007.
I øvrigt vil vi se på, om reglerne om økonomi er i orden på handicapområdet. Vi har netop haft et møde om det i ministeriet.
Der er i dag mulighed for at give specialpædagogisk støtte og individuelle tilskud til elever med særlige behov. Vi undersøger for tiden, om disse regler er tilstrækkelige, eller om der er behov for at foreslå ændringer.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer