Svar på spørgsmål 189 (Alm. del):

I brev af 25. august 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 189 :

”Ser ministeren i forlængelse af høringsnotat vedrørende forslag til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. L 183 - bilag 3, bygning eller udbygning af skoler som en mulighed for at komme kapacitetsproblemerne til livs, i områder hvor disse er særligt store?”

 

Svar:

Ved udgangen af september forventes der at være etableret et tilstrækkeligt præcist prognoseredskab til at skabe overblik over elevsøgningen fordelt på søgeområder. Samtidig er Undervisningsministeriet med hjælp fra Universitets- og Bygningsstyrelsen i gang med at afdække bygningskapaciteten på de enkelte gymnasier. I de tilfælde, hvor ministeriet er vidende om, at der vil opstå kapacitetsproblemer på et eller flere gymnasier i et område inden for de kommende år, er ministeriet i dialog med det pågældende gymnasium og amtsforvaltningen.

 

Valget af konkrete løsninger vil ske ud fra en vurdering af den enkelte sag og under hensyn til de økonomiske rammer. Løsningsmuligheder kan fx være:  

 

Det skal bemærkes, at der en lang række steder allerede er igangsat udbygning af gymnasier, hvor ministeriet overtager ansvaret for færdiggørelsen af byggeriet pr. 1. januar 2007.

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder