Uddannelsesudvalget

Folketinget

 

Svar på spørgsmål 177 (Alm. del):

I brev af 17. august 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 177:

”Er der nogen bindinger på, at de ressourcer kommunerne får fra Undervisningsministeriet til en særlig indsats overfor tosprogede skal være en nettoudvidelse af indsatsen og ikke afløse besparelser andre steder i budgettet?”

 

Svar:

Undervisningsministeriet råder ikke over en finanslovspulje til særlig ind­sats for tosprogede elever i folkeskolen. Ressourcetildelingen til tosprogede elever i den kommunale folkeskole er alene et kommunalt anliggende, der baseres på en lokal vurdering af behovet sammenholdt med det ønskede serviceniveau i kommunen og de gældende centralt fastsatte ret­ningslinjer. Ifølge folkeskoleloven forudsættes det, at tosprogede elever i fol­keskolen modtager særlig danskundervisning i fornødent omfang (fol­keskolelovens § 5, stk. 7, og bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog). Endvidere forudsættes, at tosprogede børn i førskolealderen gives sprogstimulering, når de ud fra en faglig vurdering skønnes at have behov for det (folkeskolelovens § 4 a og vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn). Det gælder generelt, at den blok­tilskudskompensation, den enkelte kommune modtager for en given opgave, ikke er bindende for kommunens ressourcetildeling.

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder