Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 170 (Alm. del):
I brev af 3. juli 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 170:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Søren Forchhammer, Hvalsø vedrørende oprettelse af gymnasieklasser for unge med autisme, jf. alm. del – bilag 429."
Svar:
Jeg henviser til mit svar af 21. april 2006 på udvalgets spørgsmål 131 (Alm. del – bilag 328), idet jeg kan tilføje, at den kompetence vedrørende oprettelse af gymnasieklasser for børn med Aspergers syndrom, som jeg har omtalt i dette svar, overgår fra amtsrådet til den enkelte skole pr. 1. januar 2007.
Efter denne dato er det altså det enkelte gymnasium, der beslutter, hvordan eleverne fordeles på klasserne, hvor mange – eller hvor få – elever der skal være i den enkelte klasse, og om elever med et bestemt handicap skal samles i én klasse eller fordeles på flere klasser.
Tilsvarende gælder, at det hidtil har været amterne, der har haft ansvaret for at yde specialpædagogisk støtte. Denne opgave flyttes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte under Undervisningsministeriet.
Et afgørende kriterium for SUstyrelsens ydelse af tilskud har hidtil været – og vil fortsat være – at institutionen skal tildele støtten til den enkelte elev med det formål at sætte eleven i stand til at deltage i almindelige – og ikke i forhold til handicappet særligt tilrettelagte – undervisningsaktiviteter på lige fod med andre. Der kan derfor alene ydes tilskud til veldefinerede støtteformer som hjælpemidler, undervisningsmaterialer m.v. og ikke til specialundervisning eller anden særligt tilrettelagt undervisning – individuelt eller på klassebasis.
Dette princip er i god overensstemmelse med handicapfagligt og handicappolitisk knæsatte mål om at enkeltintegrere elever med handicap i det almene uddannelsessystem. Princippet afspejler tankerne bag nedlæggelsen af den statslige særforsorg efter 1980 og senere bl.a. FN standardregler om ligestilling af handicappede.
Skepsis over for segregering af elever med handicap er således ikke udtryk for en særlig ideologisk overbevisning hos regeringen eller andre, som det ellers påstås i Autismeforeningens underskriftindsamling, men er som nævnt et bærende handicapfagligt princip.
Det er samtidig i overensstemmelse med det relationelle handicapbegreb, hvorefter det handicap, som skal kompenseres, er et samlet udtryk for de aktiviteter, andre i almindelighed kan udføre, men som den handicappede ikke kan deltage i uden særlig støtte.
SUstyrelsen vil på denne faglige baggrund ikke kunne yde tilskud til etablering og drift af en særlig gymnasieklasse for autister/elever med Aspergers Syndrom.
Der kan efter konkret vurdering ydes individuelle tilskud til et begrænset antal nødvendige støttetimer for den enkelte med henblik på deltagelse i den almindelige klasseundervisning.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer