Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

Svar på spørgsmål 169 (Alm. del):                                                                          14. juli 2006

I brev af 30. juni 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 169:

”I lyset af at Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning årligt afgør et stort antal sager om komplicerede specialundervisningsforløb m.v. med et meget betydeligt antal bilag, som det tager lang tid at sætte sig ind i for at kunne behandle sagerne retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, vil ministeren da tage initiativ til at sikre, at medlemmerne af Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning fra de frivillige organisationer får honorar for deres krævende og vigtige lægmandsarbejde og i givet fald oplyse fra hvilken dato honoreringen træder i kraft?”

 

Svar:

 

Jeg er bekendt med, at arbejdet i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning er krævende, især i perioden op til sommerferien, hvor kommuners og amters afgørelser om henvisning henholdsvis skoleplacering for det kommende skoleår bliver truffet.

 

Mine embedsmænd er på nuværende tidspunkt i gang med at vurdere spørgsmålet om ydelse af honorar til nævnet medlemmer, og jeg vil vende tilbage til sagen, når der foreligger en afgørelse i sagen.

 

 

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

 

Bertel Haarder

 

Â