Afdelingen for gymnasiale
uddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K.
Tlf. 3392 5600
Fax 3392 5666
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
7. december 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 16 (Alm. del):
I brev af 10. oktober 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 16:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. oktober 2005 fra
Poul Sivertsen, Thisted, vedrørende prøver i naturfag i folkeskolen, jf.
alm. del - bilag 17.
Svar:
Skolerne er med bekendtgørelse nr. 737 af 14. juli 2005 om formål, trin-
og slutmål for folkeskolens fag og emner samt folkeskolens afsluttende
prøver gjort bekendt med reglerne om naturfagsprøverne.
Først på sommeren meddelte ministeriet, at disse regler kunne blive ænd-
ret. Det skete for at varsle skolerne. Regeringen indgik 23. september
2005 aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om ændring af
folkeskoleloven. Det betyder, at skolerne i dette skoleår - og kun i dette
skoleår - kan vælge at afholde den mundtlige afgangsprøve i fysik/kemi
og biologi enten som én prøve for de to fag eller som prøver fag for fag.
Vedrørende de digitale afgangsprøver har ministeriet på grund af skoler-
nes uensartede kapacitet tilbudt, at prøven efter skolens valg vil kunne
afvikles som en normal skriftlig prøve på papir. Sådanne forholdsregler
er også normal praksis ved andre skriftlige prøver, hvor eleverne anven-
der computer til løsning af opgaver.
Med hensyn til afskaffelse af gruppeprøver vil jeg henvise til pressemed-
delelsen af 29. november 2005, som er udsendt af Undervisningsministe-
riet og Videnskabsministeriet. Heraf fremgår det, at regeringen har be-
sluttet at afskaffe gruppeprøver, og at det sker for at sikre alle elevers ret
til gå til individuel eksamen. Regeringen lægger vægt på, at afgangsbeviset