Svar på spørgsmål 155 (Alm. del):                                                                          14. juli 2006

I brev af 31. maj 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 155:

"Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af samrådsspørgsmål Å-AJ redegøre for forløbet omkring eksportteknikeruddannelsen?"

 

Svar:

Eksportteknikeruddannelsen blev nedlagt i forbindelse med reformen af de korte videregående uddannelser og de sidste studerende færdiggjorde uddannelsen i 2004. Jeg er derfor i mit svar gået ud fra, at spørgsmålet refererer til forslaget om at etablere en professionsbacheloruddannelse i eksport og teknologi.

 

Om forløbet omkring professionsbacheloruddannelsen i eksport og teknologi kan jeg oplyse, at uddannelsen på nuværende tidspunkt endnu ikke er godkendt, og at der derfor ikke kan optages studerende på uddannelsen i 2006.

 

Ministeriet er i gang med at færdiggøre et beslutningsgrundlag til mig, så jeg forventer snarest at få lejlighed til at tage stilling til sagen, således at uddannelsen, såfremt den godkendes, kan igangsættes fra efteråret 2007.

 

Med hensyn til forløbet omkring behandlingen i ministeriet af forslaget om godkendelse af en professionsbacheloruddannelse i eksport og teknologi kan jeg oplyse, at ministeriet i oktober 2004 bevilgede midler til Handelshøjskolecentret i Slagelse til at undersøge, hvorvidt der er behov for en professionsbacheloruddannelse inden for eksportområdet, som foreslået af Dansk Eksportforening og Dansk Industri i foråret 2004.

 

Ministeriet modtog herefter i 27. maj 2005 en ansøgning fra Handelshøjskolecentret i samarbejde med Tietgenskolen og Odense Tekniske Skole om godkendelse af en professionsbacheloruddannelse i eksport og teknologi. Ansøgningen om godkendelse af uddannelsesforslaget indeholder ikke også en ansøgning om godkendelse til at udbyde uddannelsen, herunder dokumentation for de faglige forudsætninger for udbud. En sådan ansøgning har Undervisningsministeriet først modtaget den 1. marts 2006 Handelshøjskolecentret.

 

Ansøgningen om godkendelse af en professionsbacheloruddannelse i eksport og teknologi blev i august 2005 sendt i høring til Rådet for mellemlange videregående uddannelser. Rådet har i sit svar anbefalet, at uddannelsen bliver godkendt. Rådet finder dog, at uddannelsens titel med fordel kunne ændres til en titel, som ville gøre uddannelsens profil mere tydelig i forhold til eksisterende uddannelser. Samtidig finder rådet, at det eksporttekniske element burde fremhæves mere tydeligt, og at grundlaget for videreuddannelse burde belyses nærmere.

 

I februar 2006 var ansøgningen i høring hos Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Foreningen af Fri Samvirkende MVU-institutioner og CVU-rektorkollegiet.

 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling høringssvar består af høringssvar fra tre universiteter og Rektorkollegiet. Rektorkollegiet giver i sit høringssvar udtryk for, at det ville være nødvendigt med en vurdering af de faglige krav i uddannelsen, hvis de studerende eventuelt skulle kunne søge om optagelse på efterfølgende kandidatuddannelser på universiteterne, samt at flere universiteter allerede på det foreliggende grundlag kunne konstatere, at uddannelsen ikke ville være adgangsgivende til en række relevante kandidatuddannelser. Af Danmarks Tekniske Universitets høringssvar fremgår bl.a. følgende:  ”fagligheden i uddannelsen er ikke adgangsgivende til kandidatuddannelsen på Danmarks Tekniske Universitet”. Handelshøjskolen i Århus vurderer, at ”uddannelsen med sit meget lille indhold af erhvervsøkonomiske discipliner og metodefag ikke kan danne basis for optagelse på Handelshøjskolens kandidatuddannelser. Dermed også sagt, at uddannelsen hverken i niveau eller indhold er sammenlignelig med nogen af Handelshøjskolecentrets bacheloruddannelser”. Aalborg Universitet har ingen bemærkninger til uddannelsesforslaget.

 

CVU-rektorkollegiet peger i sit høringssvar på, at uddannelsesforsalget ”rejser en række væsentlige og principielle spørgsmål bl.a. udbud, fagligt miljø og af institutionel karakter”. Det er især fremhævet, at den foreslåede uddannelse har meget store ligheder med eksportingeniøruddannelsen og diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing og Management, og at den foreslåede uddannelse i vid udstrækning henvender sig til de samme potentielle studerende i samme region. Det er også fremhævet, at diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing er ny, og at det derfor er problematisk samtidig at opbygge en ny, nært beslægtet uddannelse. Derudover mener CVU-rektorkollegiet, at uddannelsen udtynder de eksisterende faglige miljøer ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum/Syddansk Universitet, fordi udbud på erhvervsskoler forudsætter, at der ”opbygges parallelle miljøer inden for f.eks. det tekniske område, for at uddannelsen kan løftes til et niveau, der berettiger til professionsbachelortitlen.” Endvidere peger CVU-rektorkollegiet på, at det ikke skaber ”klarhed hverken geografisk eller niveaumæssigt i sektoren for videregående uddannelser, at en videregående uddannelsesinstitution for mellemlang videregående uddannelse (her et CVU) med udbudsret til en uddannelse ikke udbyder i sin egen region, men derimod via forlagt undervisning udbyder på KVU-institutioner i en anden region”.

 

Den ansøgte uddannelse var ved en fejl med i ansøgningsskemaet til den Koordinerede Tilmelding. Der er 30. juni 2006 givet besked til Handelshøjskolecentret om, at Undervisningsministeriet ikke på det foreliggende grundlag kan tage stilling til ansøgning om godkendelse af uddannelsen, at der ikke kan optages studerende på uddannelsen i 2006, og at Undervisningsministeriet vender tilbage om, hvilke supplerende oplysninger der er nødvendige for at kunne tage stilling til ansøgningen.

 

Afslutningsvist vil jeg nævne, at regeringen i sin strategi for Danmark i den globale økonomi har præsenteret følgende forslag:

”Der skal være større frihed blandt uddannelsesinstitutionerne til at forny udbuddet af uddannelser. Efter etableringen af store og stærke uddannelsesinstitutioner for korte og mellemlange videregående uddannelser skal alle nye uddannelser akkrediteres”.

 

Baggrunden for dette forslag er, at de nuværende systemer til godkendelse af nye uddannelser er usmidige og træge, og at der både skal være større frihed til at oprette nye uddannelser og større tilskyndelse til at lukke uddannelser, der ikke længere er brug for. Nye uddannelser skal akkrediteres, så der sikres høj kvalitet og samfundsmæssig relevans.

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder