Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

Svar på spørgsmål 145 (Alm. del):

I brev af 23. maj 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 145:

”Vil ministeren i forlængelse af Undervisningsministeriets e-post af 19. maj 2006 vedrørende fejl i de opgavesæt, som folkeskolerne enten skulle have anvendt som alternativ prøve i forbindelse med pc-nedbrud eller som sygeprøve i fagene biologi og fysik/kemi mandag den 22. maj 2006 kl. 9-10, oplyse, hvorfor der er fejl i papirudgaven af den elektroniske afgangsprøve og ikke i den elektroniske udgave af prøven, hvis der er tale om den samme prøve?”

 

Svar:

Ved prøven, som blev gentaget over flere dage, er anvendt forskellige opgavesæt, som i sværhedsgrad skal være på samme niveau i forhold til indhold og mål.

 

Fejlene blev konstateret i det opgavesæt på papir, som skulle have været anvendt den 22. maj 2006.

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder