Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

Svar på spørgsmål 133 (Alm. del):

 

I brev af 29. marts 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 133 :

"Hvor meget er der sparet og vil blive sparet med gymnasiereformen, ved at eleverne skal lave færre opgaver i 2005, 2006, 2007 og 2008, hvorved der spares på rettereduktionerne, og i hvilke fag er besparelserne sket?"

 

Svar:

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til stx-loven (pkt. 11), at der gennem en reduktion af udgifterne til de skriftlige opgaver etableres et økonomisk råderum på i alt 78 mio. kr. pr. år (2003-priser) til efteruddannelse af lærere og ledere i det almene gymnasium og hf, når reformen er fuldt indfaset i 2008.

 

Endvidere fremgår af de almindelige bemærkninger, at: ”Den økonomiske ramme til efteruddannelse forbliver i amterne, der således skal sikre, at efteruddannelsesudbudet får tilstrækkelig bredde og målrettes gennemførelsen af reformen. Undervisningsministeriet vil sammen med de amtskommunale parter følge udviklingen nøje og løbende evaluere omfanget af den udbudte efteruddannelse.” Det er således op til det enkelte amt at sørge for, at de frigjorte midler anvendes i overensstemmelse med målsætningen.

 

Tilsvarende fremgår det af de almindelige bemærkninger til hhx- og htx-loven (pkt. 11), at der på de erhvervs­gymnasiale uddannelser frigøres et beløb på ca. 11,5 mio. kr. årligt, som er forudsat anvendt til efteruddannelse af lærere og ledelse samt øgede udgifter til eksamen. Det er op til den enkelte institution at sørge for, at målet om ekstra efteruddannelse opfyldes.

 

Det samlede skriftlige arbejde for den enkelte elev er fastlagt efter nye principper. I stedet for blot at angive antallet af hjemmeopgaver i det enkelte fag indeholder uddannelsesbekendtgørelserne nu en samlet timeramme for den elevtid, der skal anvendes til skriftligt arbejde. Der er i visse fag (nemlig fag med skriftlig eksamen og fag, hvor der gives skriftlig årskarakter) centralt fastlagte minimumsnormer samtidig med, at ca. 25% af den samlede ramme for elevtid til skriftlige opgaver fastlægges lokalt efter kriterier, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne.

 

Det er den enkelte skole, der skal sørge for, at eleverne opfylder kravene til elevtid til skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i uddannelsen som helhed. Der er ikke centralt fastlagte bestemmelser om, hvordan forløbet af afviklingen af skriftligt arbejde skal gennemføres i det enkelte fag og i uddannelsen som helhed.

 

Reduktionen af udgifterne til skriftlige opgaver er i praksis gennemført gennem en reduktion af lønudgifterne til lærernes evaluering af elevernes skriftlige opgaver. I forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2005 indgik Amtsrådsforeningen og Gymnasieskolernes Lærerforening aftaler herom på det almengymnasiale område, mens Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening tilsvarende indgik aftaler for de erhvervsgymnasiale uddannelser og i forhold til de private gymnasier. Vurderingen er, at aftalerne opfylder målsætningen om begrænsning af udgifter til opgaveevaluering i overensstemmelse med lovbemærkningerne i de respektive uddannelseslove.

 

Da såvel overenskomster som uddannelsesregler er lavet efter helt nye principper, kan man ikke fag for fag og år for år i indfasningsperioden foretage en detaljeret sammenligning af, hvordan besparelsen til opgaveevaluering før og efter reformen er udmøntet i form af øget efteruddannelse.

 

Men da det er vigtigt at få detaljerede oplysninger om, hvordan skolerne og amterne organiserer den løbende kompetenceudvikling af lærere og ledere, og da det desuden er vigtigt at vide, hvordan man lokalt anvender det nye råderum, er der iværksat en evaluering af efteruddannelsesindsatsen. Evalueringen gennemføres for Undervisningsministeriet af Rambøll Management og bliver færdig i efteråret 2006. Evalueringsresultaterne vil blive offentliggjort og sendt til forligskredsen bag gymnasiereformen, når evalueringen er afsluttet.

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder