Folketingets Uddannelsesudvalg 

Christiansborg

 

Svar på spørgsmål 132 (Alm. del):

I brev af 24. marts 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 132:

”Ministeren bedes kommentere pressemeddelelsen ”Uddannelse til alle - men åbenbart uden produktionsskolerne!” fra Produktionsskoleforeningen, jf. alm. del - bilag 332.”

 

Svar:

Produktionsskoleforening har ikke grund til at frygte, at regeringens globaliseringsstrategi er en trussel mod produktionsskolerne som skoleform.

 

Regeringen mener, at der i høj grad er brug for skoleformen til at hjælpe nogle unge i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne og endda godt på vej ind i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Den rolle er skoleformen tiltænkt i regeringens globaliseringsstrategi, ligesom den er det i regeringens udspil til reform af det danske velfærdssystem.

 

Et forløb på en produktionsskole skal forberede unge til at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Det kan være en lønnet uddannelse som en erhvervsgrunduddannelse eller en erhvervsuddannelse som mesterlære eller gennem praktikadgangsvejen, men det vil ofte være gennem et grundforløb, hvor man ikke får SU eller andre offentlige ydelser, med mindre man er fyldt 18 år.

 

For at det ikke skal være økonomisk mere attraktivt at være på en produktionsskole end at være i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse, skal skoleydelsen efter regeringens velfærdsudspil nedsættes, så den svarer til niveauet for Statens Uddannelsesstøtte.

 

Jeg mener, at produktionsskolernes samarbejde med erhvervsskolerne skal udbygges. Produktionsskoleforløbene skal som hovedregel give merit i de kompetencegivende uddannelser, og produktionsskolerne skal i samarbejde med erhvervsskolerne kunne gennemføre dele af grundforløbene i erhvervsuddannelserne, når det kan være et egnet middel til at fastholde frafaldstruede unge i en kompetencegivende uddannelse.

 

Kommunerne skal have et klart og sammenhængende ansvar for børns progression i uddannelsessystemet fra førskolealderen til de unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

 

Derfor er der grund til at se på, hvordan produktionsskolernes rolle skal være i forhold til dette kommunale ansvar. I regeringens strategi for Danmark i den globale økonomi er det nævnt, at kommunernes økonomiske incitament til at løfte dette ansvar for eksempel kan styrkes ved fuld kommunal finansiering af produktionsskolerne. Regeringen har ikke lagt sig fast på denne mulighed.

 

Jeg er enig med Produktionsskoleforeningen i, at vi skal spille på alle uddannelsessystemets instrumenter for at kunne nå målsætningen om, at alle unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Derfor vil produktionsskolerne fortsat indgå i det store orkester.

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder