Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 119 (Alm. del):                                                                         18. maj 2006
I brev af den 10. marts 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 119:
â€Vil ministeren kommentere artiklerne â€Asylbørns skolegang er pÃ¥ kant med loven†og â€Asylskoler hæmmer børns faglige udvikling†bragt i Kristeligt Dagblad den 9. marts 2006 og redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil sætte i værk for at sikre disse børn den skolegang, som de har krav pÃ¥?â€
Svar:
Forhold vedrørende asylansøgeres børns skolegang henhører under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Undervisningsministeriet har derfor anmodet ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om en udtalelse, der oplyser følgende:
â€Det fremgÃ¥r af udlændingelovens § 42 g, at børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig her i landet, og er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt for asylansøgere, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i en undervisning, der stÃ¥r mÃ¥l med, hvad der almindeligvis kræves efter den særskilte tilrettelagte undervisning.
Der er ved bekendtgørelse nr. 622 af 30. juni 2003 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl. fastsat nærmere retningslinjer for, hvilke uddannelser og aktiviteter der tilbydes. Det fremgår således af bekendtgørelsen, at asylansøgerbørn på opholdscentre skal modtage en undervisning, der i indhold og omfang svarer til den undervisning, der modtages af tosprogede elever i den danske folkeskole.
Formålet med børneundervisningen er blandt andet at fremme børnenes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til det enkelte asylansøgerbarns alsidige udvikling, og ruste børnene til deres fremtidige liv, hvad enten børnene meddeles opholdstilladelse eller afslag herpå.
Undervisningen svarer i timeantal til det timeantal, der gælder for modtageklasser på tilsvarende klassetrin i folkeskolen. Undervisningen af børnene omfatter fagene dansk, engelsk og folkeskolens øvrige fag. Det forudsættes, at der undervises 200 skoledage om året, ligesom klassekvotienten forudsættes at være højst 12 elever som et gennemsnit for hele året.
Undervisningen af asylansøgerbørn tilrettelægges i særlig grad med udgangspunkt i asylansøgerbørnenes vanskelige situation og måske traumatiske oplevelser. Undervisningen varetages som udgangspunkt af læreruddannede, og det tilstræbes, at alle asylskoler har minimum en tosproget lærer ansat. Klassekvotienten på i gennemsnit 12 elever er desuden med til at sikre, at der er mere tid til den enkelte elev.
Organiseringen af undervisningen i niveauinddeling med ned til tre niveauer afhænger af elevtallet på den enkelte skole og er i overensstemmelse med organiseringen i modtageklasser i folkeskolen og mindre almindelige folkeskoler.
Det fremgår endvidere af ovennævnte bekendtgørelse, at asylansøgerbørn kan deltage i folkeskolens undervisning eller i undervisning ved andre skoleformer, og at optagelse af asylansøgerbørn i folkeskolen eller i de omtalte skoleformer sker efter godkendelse fra de kommunale skolemyndigheder henholdsvis vedkommende institution. Det fremgår endvidere, at anmodning om optagelse i folkeskolen kan fremsættes, hvis undervisningen i særlige tilfælde vil være til gavn for barnet.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at ca. 10% af asylansøgerbørnene i den skolepligtige alder i gennemsnit i 2005 modtog undervisning i en folkeskole. I disse tilfælde vil skolemyndighederne sædvanligvis tilbyde de pågældende asylansøgerbørn at tage folkeskolens afgangseksamen, hvor barnet har nået et niveau, der svarer til niveauet for en elev i folkeskolens ordinære klasser.
De gældende regler er fastsat efter anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Udlændingestyrelsen, der i 1996 afgav â€Betænkning om undervisning af asylansøgerbørnâ€. I arbejdsgruppen deltog bl.a. repræsentanter for Udlændingestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Kommunernes Landsforening, AmtsrÃ¥dsforeningen og Undervisningsministeriet.
Arbejdsgruppen fandt ikke generelt at kunne anbefale asylansøgerbørns deltagelse i undervisning i den almindelige folkeskole. Arbejdsgruppen lagde herved vægt på, at erfaringerne havde vist, at størsteparten af asylansøgerbørnene fik begrænset fagligt udbytte af deltagelsen i undervisning i den almindelige danske folkeskole. En undersøgelse af godt 900 asylansøgerbørn viste desuden, at op mod halvdelen af asylansøgerbørnene ikke havde et alderssvarende fagligt eller socialt niveau, der gjorde dem egnede til at deltage i undervisningen i den danske folkeskole.
Arbejdsgruppen bemærkede dog, at deltagelse i folkeskolen i enkeltstående tilfælde kunne være hensigtsmæssigt, og at der derfor altid bør foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det vil være til gavn for den enkelte elev at tilbyde undervisning i folkeskolen.
De nuværende regler og tilrettelæggelsen af undervisning af asylansøgerbørn tager udgangspunkt i arbejdsgruppens konklusioner.
Formålet er således, at asylansøgerbørn og unge asylansøgere sikres et trygt, værdigt og udviklende ophold i Danmark gennem en struktureret hverdag med kvalificerede pædagogiske tilbud og aktiviteter. Formålet hermed er at støtte og opnå, at de pågældende får en personlig kompetence, der kan styrke dem i deres videre udvikling.
Børnenes behov bliver dækket bedst med undervisning i asylklasserne i mindre klasser med klassekammerater i samme situation, suppleret med muligheden for, at børnene efter en individuel vurdering kan komme i almindelig folkeskole.
Der gælder derfor ikke en regel om, at det enkelte barn maksimalt på undervises i 2 år i Dansk Røde Kors skolerne på asylcentrene, og Integrationsministeriet er ikke enig i, at asylskolerne hæmmer børns faglige udvikling.
Integrationsministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre ved ordningenâ€.
Jeg kan henholde mig hertil.