Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 110 (Alm. del):
I brev af 10. februar 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 110:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Handelsskolernes Lærerforening vedrørende styringsanalysen, jf. alm. del - bilag 258.â€
Svar:
Handelsskolernes Lærerforening (HL) har af et konsulentfirma fået udarbejdet en analyse af dele af den styringsanalyse, som blev udarbejdet af et tværministeriel embedsmandsudvalg som led i den politiske aftale om en kommunalreform. HL’s rapport fokuserer på styringsanalysens behandling af taxametersystemet.
HL har sendt sin rapport til UDU, der beder om mine kommentarer til rapporten.
I sin rapport anlægger HL en partiel betragtning på styringssystemet og styringsanalysen. Styringsanalysens formål er ifølge kommissoriet at foretage en helhedsorienteret analyse af styringssystemet. Kravet om helhedsorientering skyldes, at de enkelte styringsredskaber i styringssystemet ikke hver især er tiltænkt en selvstændig rolle, men indgår i et samspil med andre styringsredskaber i et samlet styringssystem, som de enkelte styringsredskaber derfor ikke kan ses isoleret fra.
Taxametersystemets opgave er at allokere tilskud til uddannelsesformål. Andre styringsredskaber er målrettet styring af uddannelser og kvalitetssikring. Som eksempel kan nævnes uddannelses- og eksamensregler, censorinstitutionen og det centrale tilsyn.
I de senere Ã¥r, hvor opmærksomheden pÃ¥ kvalitet og resultater er øget, er der sket en videreudvikling af kvalitetssikringen. SÃ¥ledes er tilsynet blevet styrket ved, at der i højere grad anvendes kvalitetsindikatorer, og der er taget en række helt nye styringsredskaber til kvalitetssikring i anvendelse, bl.a. interne kvalitetssystemer, krav om gennemsigtighed og Ã¥benhed om kvalitet og akkreditering. Styringsanalysen stiller forslag om yderligere udvikling af nye kvalitetssikringsredskaber, bl.a. ressourceregnskaber og brugerdeklarationer, der skal forbedre grundlaget for vurdering af og dialog om kvalitet, sÃ¥ relevante interessenter reelt kan gøre deres indflydelse gældende, og sÃ¥ det sikres, at styringen sker pÃ¥ et solidt vidensgrundlag. Â
De seneste års øgede fokus på kvalitet, resultater og effektivitet er udtryk for en generel forvaltningspolitisk tendens, der præger styrings- og ledelsesovervejelser inden for hele den offentlige sektor. Denne tendens, der også i udpræget grad kendetegner udviklingen i de lande, vi gerne sammenligner os med, har ikke, som HL påstår, sammenhæng med det danske bevillingssystem. Jeg er derfor ikke enig med HL, når de ser det øgede fokus på kvalitet og udviklingen af nye kvalitetssikringsredskaber som udtryk for svagheder i taxametersystemet.
Jeg er heller ikke enig i HL’s påstand om, at Undervisningsministeriet har erkendt, at taxametersystemet fører til kraftig understyring. Taxametersystemet fordeler den økonomiske ramme til institutionerne ud fra objektive aktivitetsmål. Bloktilskudsprincippet sikrer, at institutionerne kan prioritere midlernes anvendelse i forhold til lokale problemstillinger og vælge den løsning, der ud fra de lokale behov og muligheder er den mest hensigtsmæssige.
Den stigende opmærksomhed om at opnå den højst mulige uddannelseskvalitet inden for den beløbsramme, vi prioriterer til uddannelsesområdet, kræver udvikling af nye redskaber og opbygning af et systematisk indikatorberedskab.
Et andet kritikpunkt i HL’s henvendelse er, at styringsanalysen ikke har belyst taxametersystemets kvalitetsincitamenter tæt nok.
Styringsanalysen har behandlet emnet ved at bede det uafhængige Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at foretage en vurdering af taxametersystemets kvalitetsincitamenter i et kritisk perspektiv. Grundlaget for vurderingen er foreliggende kilder suppleret af interviews med institutionsledere, eksamensansvarlige i UVM og censorer.
Den overordnede konklusion i EVA’s rapport er, at det er vanskeligt at påvise en entydig sammenhæng mellem enkelte faktorer i styringen og uddannelsernes kvalitet. Der findes i EVA’s rapport ikke belæg for, at taxametersystemet ud fra en isoleret betragtning skulle skabe incitamenter til at sænke det faglige niveau.
Jeg er ikke enig i, at der er behov for yderligere analyse af taxametersystemets indflydelse på kvaliteten.
Dette er ikke udtryk for, at jeg ikke anser uddannelseskvalitet for helt afgørende. Tværtimod. Jeg anser det for meget væsentligt og vil iværksætte udvikling af de målrettede redskaber til kvalitetsovervågning og kvalitetssikring, som er foreslået i styringsanalysen.
HL udtrykker endvidere kritik af, at de nuværende tilskudstakstniveauer afspejler de forhold, der var gældende dengang uddannelserne oprindeligt overgik til taxameterfinansiering, og ikke tager højde for, at uddannelsernes indhold og form er ændret væsentligt siden.
Det er ikke korrekt, når HL skriver, at takstniveauerne på grund af styringssystemet er fastlåst i forhold til deres oprindelige niveau og dermed fastholder en historisk fordeling mellem uddannelser og formål. Undervisningsministeriet gennemfører løbende taksteftersyn, som netop skal afdække skævheder. Senest er der i 2004 gennemført et taksteftersyn af fællesudgiftsområdet og i 2005 et taksteftersyn af AMU-området, hvilket bl.a. resulterede i en række takstforhøjelser.
Jeg følger således området og er opmærksom på uddannelser, hvor der opstår større systematiske ubalancer. Omvendt mener jeg ikke, at det er en kvalitet i sig selv, at der er en præcis sammenhæng mellem taxametertilskud og omkostninger til den enkelte uddannelse på den enkelte skole. Nogle uddannelsesinstitutioner kan have overskud på uddannelser, som giver underskud på naboskolen. Det afhænger af prioritering, optagets størrelse, regionale forskelle etc. Dette er udtryk for, at institutionerne gør brug af muligheden for at omfordele midler mellem uddannelserne som led i en samlet prioritering af institutionens uddannelsesvirksomhed.
Jeg er som nævnt enig i, at udviklingen skal overvåges, og det indgår netop også i styringsanalysens forslag, at afdækning af ressourcer og kvalitet opprioriteres.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer