Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Svar på spørgsmål 106 (Alm. del - bilag 221):
I brev af 9. februar 2006 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 106:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. januar 2006 fra Dansklærerforeningen vedrørende â€mulige mÃ¥der at organisere danskfaget pÃ¥â€, jf. UDU alm. Del – bilag 221."
Svar:
Det er regeringens udgangspunkt, at linjefaget dansk i læreruddannelsen skal specialiseres mod undervisning på skolens begynder- og mellemtrin og mellem- og sluttrin.
Forligskredsen bag ændringerne af læreruddannelsen i 1997 drøfter i øjeblikket, i hvilket omfang fælles ønsker til uddannelsen, herunder en anden organisering af danskfaget, kan danne grundlag for en aftale om en reform af læreruddannelsen. Drøftelserne omhandler bl.a. den såkaldte Y-model, hvor alle med linjefag i dansk skal igennem fagets fælles kerne for derefter at specialisere sig mod enten undervisning på begynder- og mellemtrin eller på mellem- og sluttrin.
Det glæder mig at konstatere, at Dansklærerforeningen ser Y-modellen som den rigtige måde at organisere danskfaget på. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Dansklærerforeningen – med udgangspunkt i et progressionsperspektiv – støtter, at specialisering i undervisning på enten begynder eller sluttrin fungerer som en overbygning på arbejdet med basisstoffet og den fagdidaktiske eksemplifikation på mellemtrinnet.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer