Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. 8. november 2005 432 -2 Trafikudvalget har i brev af 14. oktober 2005 stillet mig følgende spørg  s- mål 65 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. ./.  Svaret vedlægges   i 5 eksemplarer. Spørgsmål 65: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. oktober 2005 fra Danmarks Naturfredningsforening, vedrørende materiale udleveret i fo r- bindelse med deres foretræde for udvalget, jf. alm. Del   – Svar: Danmarks Naturfredningsforenings materiale omhandler konsekvenser af anlæg af en motorvej i Resendallinien over Gudenådalen. Jeg har forelagt materialet for Vejdirektoratet, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig. VVM-redegørelse for  Ringvejslinien og Resendallinen blev fremlagt til offentlig høring i 2002. I redegørelsen behandles bl.a. trafik  - og støjfo r- hold, anlæg af broer/dæmninger, etablering af faunapassager, etablering af kompenserende foranstaltninger, forhold til EU’s habitatdirektiv, til natur- typer og til fredninger. Redegørelsesarbejdet er foretaget i samarbejde med de involverede ko m- muner og amter, og Skov- og Naturstyrelsen har som observatør deltaget i dette samarbejde for bl.a. at kunne oplyse om, hvilke natur- og landskabs- hensyn styrelsen vil lægge vægt på ved sin godkendelse af den valgte m o- torvejsfø Gudenådalen mellem Silkeborg og Svostrup er med omkringliggende hø  j- der og sidedale fredet. Det fredede område (Gødvad  - og Smigefredninger- ne) omfatter i alt ca. 1.400 hektar inkl. Sminge Sø og dele af Gjern  Bakker beliggende henholdsvis 2 og 5 km nord for Resendallinien.

p. 2/5 I fredningskendelsen fra 1975 nævnes, at   Gudenådalens markante profil med de store højdeforskelle  skal bevares. Fredningen er i øvrigt begr undet med de særlige smeltevandsterrasser, der vidner om forskellige afsmel  t- ningsforløb under sidste istid, de mange slugter og kildevæld samt det k   u- perede morænelandskab oven for d  alen. I fredningskendelsen omtales desuden videnskabelige, undervisnings- o g forskningsmæssige motiver til at bevare den foreliggende landskabskomb  i- nation. Endvidere fremhæves   de historiske interesser (bopladser fra ældre og yngre stenalder og Pramdragerstien) samt de rekreative interesser (sportsfiskeri og kanosejlads). Motorvejen i Resendallinien gennemskærer fredningen på en ca. 3 km lang strækning og krydser Gudenådalen på en 1,5 km lang og op til 25 m høj bro, der spænder over hele dalen. Broen er miljøoptimeret, således at den krydser ådalen vinkelret på det smalleste sted o  g nærmere Silkeborg end den oprindelige Nebellinie. En højbro i hele dalens bredde vil friholde det fredede område mest muligt ogvil ikke udgøre en barriere i forhold til mennesker, fauna og flora i d a- len. Broen vil dog fremtræde som et markant element i   landskabet, og der skal foretages store afgravninger og påfyldni nger til vejanlægget   i dalens skrænter  . Støjudbredelsen fra trafikken på motorvejen vil blive begrænset ved opsæ t- ning af støjskærme    langs begge sider af broen i hele dens længde og ved anvendelse af støjsvag belægning. I forbindelse med VVM-undersøgelsen af Resendallinien blev det beregnet, at støjen i dalen nærmest broen vil blive mindre end 55 dB(A), og mindre end 45 dB(A) i 100-200 meters afstand fra broen. Der er ingen aktuelle planer om at udpege Gudenådalen som stille -område efter det nye EU-direktiv om ekstern støj, der opfordrer medlemslandene til at udlægge stille  -områder uden forstyrrende støj, hvor folk kan få mulighed for at opleve den naturlige stilhed. Anlæg af en motorvej i Res  endallinien forudsætter, at fredningen ændres enten ved bestemmelser herom i anlægsloven, eller ved anvende  lse af pro- ceduren for ændring af fredninger   efter naturbeskyttelsesloven, dvs. ved gennemførelse af en ny fredning ssag. Både Resendallinien og Ringve jslinien krydser internationale beskyttelses- områder  - henholdsvis EF-habitatområde nr. 45 (Gudenåen og Gjern Ba  k- ker) og EF-habitatområde nr. 181 (Silkeborgskovene).  De to områder u d- gør et sammenhængende bælte øst for Silkeborg.

p. 3/5 EF-habitatområde  nr. 45 (Gudenåen og Gjern Bakker)  omfatter 815 hektar og udgør et ca.  400 m bredt bælte omkring Gudenåen i den 1,5   -2 km brede ådal samt Gjern Bakker. De arter og naturtyper, som udgør udpegning  s- grundlaget for habitatområ det, er: Grøn kølleguldsmed   - registreret ca. 10 km nord for Resendallinien Stor vandsalamander - vidt udbredt i Danmark Damflagermus - findes flere steder i området Odder Vandløb med vandplanter Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Tørre dværgbus   ksamfund (heder) - i Gjern Bakker Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Stilkegeskove og krat på mager sur bund. Der er ingen prioriterede naturtyper eller arter i områdets udpegningsgrundlag. Habitatdirektivet foreskriver, at Konsekvenserne for de områder, der krydses, skal vurderes. Projektet kan gennemføres, hvis det ikke skader områdets integr  i- tet, det vil sige skader muligheden for at bevare eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Der må kun bygges et vejanlæg, der skader områdets levesteder og integritet, hvis: 1) der ikke findes alternativer 2) det er samfundsmæssigt bydende nødvendigt 3) der er indarbejdet foranstaltninger, der kan afværge negative p  å virkninger af de arter og naturtyper, som området er udpeget for. Da motorvejen føres på bro over Gudenådalen, vil vejen ikke påvirke n o- gen af arterne eller naturtyperne i udpegningsgrundlaget. Kun i anlægsf  a- sen vil potentielle levesteder for arterne og naturtyperne kunne blive berørt. Anlægsarbejdet vil derfor blive tilrettelagt, således at dette så vidt muligt undgås. Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at damflagermusen, der jager i området omkring Resendallinien,  risikerer at flyve ind i broen. I Vejdirektoratets VVM-redegørelse af 2002 er anført, at damflagermusen ”stadig kan fouragere under broen efter anlæg, og motorvejen vurderes i driftsfasen på det nuværende grundlag ikke at udgøre et væsentligt problem for denne art” (Rapport 254, side 183).

p. 4/5 I anlægsperioden vil der blive taget særligt hensyn til sikring af levesteder for øvrige strengt beskyttede arter jf. Habitatdirektivets bilag IV, herunder markfirbenet, som specifikt omtales i Danmarks Naturfredningsforenings henvendelse. Markfirben lever ikke jævnt spredt i terrænet, men derimod i kolonier med mindst 4-6 dyr. Arten lever typisk i områder som skovbryn, diger, markskel og tørre områder med bar jord eller sparsom vegetation. Mar  k- firben er aktive fra april til september, resten af året ligger de i dvale, typisk i sydvendte skrænter. Man kan undgå at skade markfirbenet på dets overvintringssteder ved at undlade opstart af anlægsarbejdet i sydvendte skrænter i dvaleperioden. Inden anlægsarbejdet igangsætte s, vil Vejdirektoratet sammen med en specialist i padder/krybdyr foretage en markgennemgang af anlægstr  a- céet. Findes der områder med aktuel forekomst af markfirben, vil der i samarbejde med entreprenøren blive etableret midlertidige levesteder i nærheden,   fx i form af en tør sandet skrænt, og derefter blive foretaget en bortskræmning af dyrene uden for dvaleperioden. Desuden vil der blive taget hensyn til markfirbenet ved at undgå ti l- plantning af nyanlagte sydvendte skråninger, og disse vil blive plejet ved hyppig slåning. Markfirbenet har tidligere været i ret stærk tilbagegang i Danmark. Selv om det fortsat synes at gå lidt tilbage, er der ikke dokumentation for en kraftig tilbagegang. Det vurderes derfor ikke truet (Danmarks Miljøu n- dersøgelser 2003). I Vejdirektoratets miljøredegørelse er under afsnittet ”Eventuelle mangler” (Rapport nr. 257, side 167) nævnt, at ”Der er en begrænset viden om for e- komst og udbredelse af de fugle, dyr og habitattyper, der er omfattet af de internationale naturbeskyttelsesdirektiver. Det vurderes dog ud fra de be- sigtigelser, der er gennemført i forbindelse med VVM -undersøgelsen, at miljøvurderi ngen er givet på et tilstrækkeligt grundlag.” Disse oplysninger er givet i henhold til VVM-direktivet, som foreskriver, at redegørelsen  skal indeholde en oversigt over eventuelle mangler ved op- lysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. Vurderingen af at miljøvurderingen, på trods af dette, er givet på et ti   l- strækkeligt grundlag, er baseret på, at der er anvendt et forsigtighedspri   n- cip.

p. 5/5 Således blev det antaget, at fx odderen og de øvrige arter i udpegning  s- grundlaget faktisk forekom i området, selv om de ikke blev påvist ved b  e- sigtigelsen, eller der fra øvrige kilder fandtes information om deres for e- komst i området. I forbindelse  med den igangværende supplerende VVM er denne viden blevet opdateret. Efter Vejdirektoratets opfattelse lever konsekvensvurderingen således på alle områder op til EU’s og Habitatdirekt ivets krav. Endelig skal henvises til Miljøministerens svar på spørgsmål 136 af 20. december 2002 fra Folketingets Miljø - og Planlægningsu  dvalg, hvori det oplyses, at ”der vil kunne anlægges en motorvej mellem Herning og Århus i overensstemmelse med de fremlagte hovedforslag, uden at veja  n- lægget kommer i konflikt med Danmarks   forpligtelser i henhold til Habi- tatdirektivet.” Med venlig hilsen Flemming Hansen