Â	J.nr. M 4034-0233
 Â	Den 28. september 2006
Â

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 471 stillet af Folketingets Trafikudvalg.

 

 

Spørgsmål      

Vil ministeren redegøre for medlemsstaternes forpligtelser i henhold til støjdirektivet samt for regeringens implementering heraf i dansk ret, herunder særligt i forhold til trafikstøj.

 

Svar

Støjdirektivet pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler om udarbejdelse af støjkort, offentliggørelse af støjkort samt udarbejdelse og vedtagelse af støjhandlingsplaner. Direktivet pålægger endvidere medlemsstaterne at udpege hvilke myndigheder, der skal udføre opgaverne.

 

I Danmark er støjdirektivet implementeret således, at de myndigheder, der i forvejen er vej-, bane- eller miljømyndighed for de støjkilder, der skal kortlægges, også bliver ansvarlige for at gennemføre støjkortlægningen. Det betyder, at en række kommuner samt udvalgte statsinstitutioner er forpligtet til hvert femte år at kortlægge støjen fra visse veje, jernbaner, lufthavne og virksomheder og indrapportere kortlægningerne til Miljøstyrelsen. De første støjkortlægninger skal indrapporteres senest 30. juni 2007, og støjkortene vil efterfølgende blive offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside.

 

På baggrund af støjkortlægningerne skal de samme myndigheder i sommeren 2008 og herefter hvert femte år udarbejde støjhandlingsplaner. Formålet med støjhandlingsplanerne er at bevare støjmiljøet, hvor det er tilfredsstillende og at nedbringe støjbelastningen, når det er nødvendigt og navnlig når støjbelastningen kan indebære skadelige virkninger på menneskers sundhed. Det er op til de myndigheder, der udarbejder støjhandlingsplanerne, at fastlægge ambitionsniveauet.

 

Som konsekvens af støjdirektivet bliver der indført nye støjberegningsmetoder og indikatorer. Med de nye støjindikatorer bliver der mere fokus på støj om aftenen og natten, som også vurderes at være mere generende og sundhedsskadelig. Det vil derfor være nødvendigt at revidere grænseværdierne for vejtrafikstøj og jernbanestøj. Der vil ikke blive tale om en skærpelse eller slækkelse af grænseværdierne, men om en ”oversættelse” til den nye måde at vurdere støj på.

 

Endelig vil det som følge af støjdirektivet blive muligt for kommunerne at udpege stilleområder. Et stilleområde kan være et uforstyrret område i det åbne land, som ligger fjernt fra støjkilder som store veje, eller det kan være en bydelspark, hvor der er et forholdsvis lavt støjniveau.

 

Støjdirektivet er implementeret i miljøbeskyttelsesloven (Lov nr. 314 af 5. maj 2004), hvor miljøministeren har fået hjemmel til at fastsætte regler om periodisk udarbejdelse af støjkortlægning og støjhandlingsplaner, udpegning af hvilke myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af støjkortlægningen m.v.

 

Derudover blev der den 7. juli 2004 udstedt en bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner. Støjbekendtgørelsen er som følge af kommunalreformen blevet revideret, og der er i juni 2006 udstedt en ny støjbekendtgørelse, som træder i kraft 1. januar 2007. De vej- og jernbanestrækninger m.v., der skal kortlægges, fremgår af støjbekendtgørelsen og er fastlagt efter en høring hos de ansvarlige vej-, bane- og miljømyndigheder.

 

Endelig har Miljøstyrelsen udarbejdet en vejledning (nr. 4/2006) om støjkortlægning og støjhandlingsplaner, som giver anvisninger til de kommuner og andre myndigheder, der er pålagt opgaver i medfør af støjbekendtgørelsen.