Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             4. oktober 2006

J. nr.           004-U18-9

  

 

Trafikudvalget har i brev af 12. september 2006 stillet mig følgende spørgsmål 470 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr.  470 :

 

"Vil ministeren sørge for, at C beregningerne med fastlåst referencelinie mellem klit og forstrand også kommer til at fremgå rapporten fra eksperterne? Der henvises til, at eksperterne i B beregningerne arbejder med flydende referencelinie mellem klitter og forstrand, hvorved effektiviteten af SIC systemet, efter spørgerens opfattelse, sløres."

Svar:

 

Kystdirektoratet indgik på vegne af Trafikministeriet den 18. august 2004 en aftale om et 3-årigt forsøg med SIC’s system, som skal dokumentere effekten af systemet.

 

Forsøget evalueres årligt af to uvildige eksperter, hvor SIC og Trafikministeriet har udpeget en hver.

 

For at sikre uvildighed fremgår det af forsøgsaftalen, at eksperterne skal være enige i beregningsmetoden for forsøget for at kunne foretage en kvalificeret evaluering af forsøget.

 

Det er således de to eksperter, der i fællesskab fastlægger beregningsmetoden i henhold til forsøgsaftalen.

 

Eksperterne evaluerer forsøget ved at se på forskellige beregninger af kystudviklingen i forsøgsområdet. Disse beregninger baseres på parametre, som beskriver, hvordan kystudviklingen foregår i forhold til bl.a. vanddybder, klitten samt strandens højde og bredde.

 

Eksperterne er enige om, at forsøget skal evalueres på baggrund af de såkaldte B-parametre, som er nærmere beskrevet i TRU spørgsmål 468.

 

Jeg mener, at det er vigtigt at lade eksperterne afgøre forsøgets forløb inden for rammeaftalen.

 

C-parametrene er alene fastlagt af SIC og anvendes ved SIC’s egen evaluering af forsøget.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen