Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato 6. oktober 2006

J. nr.           004-u18-000001

 

 

Trafikudvalget har i brev af 7. september 2006 stillet mig følgende spørgsmål 461 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr. 461:

 

”Ministeren bedes m.h.t. Ebbe Falk-Sørensens analyse foranledige, at DSB udarbejder en princip GTA-køreplan efter de principper, der er angivet i Falk-Sørensens 30 minutters vision samt indhente DSB’s vurdering af, om strategianalysens forslag til togsystemet til Roskilde er kommercielt gennemførligt, eller om det skal vurderes som et produktionsorienteret forslag.”

Svar:

 

Det er Trafikstyrelsen, som har ansvaret for at udarbejde køreplanseksempler og projekter for fremtidige baneudvidelsesmuligheder, og jeg ser ikke umiddelbart nogen grund til at anmode DSB - som ikke er den eneste jernbanevirksomhed som skal udnytte den ekstra banekapacitet - om at gøre dette.

Trafikstyrelsen oplyser i øvrigt, at man på baggrund af mødet med Ebbe Falk-Sørensen – som omtalt i svaret på spørgsmål 460 - vil gennemføre overslagsberegninger af Falk-Sørensens forslag baseret på Strategianalysens beregningsmetode. Trafikstyrelsen oplyser også at en GTA-lignende køreplan for Ebbe Falk-Sørensens princip og baseret på 5. sporsløsningen suppleret med overhalingsspor Viby-Borup er udarbejdet.

Det er ikke helt klart, hvad Falk-Sørensen mener med begreberne ”kommercielt/produktionsmæssigt gennemførlig”. Jeg gætter dog på at han henviser til muligheden for at udarbejde en ”kundeorienteret” køreplan med en omfattende togbetjening langt ud på nettet og i størstedelen af døgnets timer frem for en ”driftsøkonomisk ” køreplan, hvor togudbuddet svarer til efterspørgslen på det givne sted og tidspunkt. Trafikstyrelsen oplyser herom, at der i de kommende VVM-analyser vil være fokus på netop sammenhængen mellem samfunds- og driftsøkonomisk optimerede køreplaner.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen