|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            7. september 2006 J nr.            432-58  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 24. august 2006 stillet mig følgende spørgsmål 454 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
./. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
"Ministeren bedes redegøre for, hvem der har det endelige ansvar for tilsyn med konstruktioner som broer og veje, med særligt henblik på, hvordan det juridiske ansvar i dag er delt mellem Trafikstyrelsen/departementet, Vejdirektoratet og evt. tredje person, f.eks. et privat firma, der hyres til den praktiske del af opgaven."
Som det fremgår mere detaljeret nedenfor, er ansvaret for tilsyn med konstruktion, drift og vedligehold af broer og veje placeret hos en række myndigheder og aktører inden for vej- og jernbaneområdet.
Banedanmark er – opgjort på antal bygværker – Danmarks største broejer, med omkring 2.370 vej- og sporbærende broer.
Som infrastrukturforvalter, certificeret som sådan af Trafikstyrelsen, har Banedanmark ansvaret for, at samtlige disse bygværker til stadighed er i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.
Det er ligeledes Banedanmarks opgave og pligt at have en opdateret viden om infrastrukturelementernes vedligeholdelsestilstand – herunder broer og tunneler – således at vedligeholdelses- og fornyelsesopgaver kan initieres og udføres i en korrekt prioriteret rækkefølge.
Alle bygværker efterses forskriftsmæssigt ved et generaleftersyn. Her efterses samtlige broens delelementer, og resultatet heraf inddateres i Banedanmarks database for broer. Såfremt et bygværks vedligeholdelsestilstand tilsiger det, vil intervallet indtil næste eftersyn blive nedsat i henhold hertil – eller bygværket istandsat.
Såfremt der til generaleftersynsopgaver købes konsulenter, sker dette efter en konkurrenceudsættelse af opgaven. Der bliver i udbudsmaterialet stillet specifikke krav om uddannelse og erfaring for de ingeniører, der skal udføre opgaven. Efterfølgende afrapporteres eftersynene til den geografisk driftsansvarlige broingeniør i Banedanmark.
Denne fremgangsmåde er svarende til, hvad de fleste andre broejere og broforvaltere i Europa anvender.
De 5 store broer, som Banedanmark ejer i fællesskab med Vejdirektoratet (Oddesundbroen, Lillebæltsbroen, Madsnedsundbroen, Storstrømsbroen og Fr. IX bro), forvaltes og administreres af Banedanmark. Der ligger for hver af disse store broer en detaljeret drifts-, eftersyns- og vedligeholdelsesinstruks, som betyder, at disse broers elementer efterses med varierende frekvens – dagligt, ugentligt, månedligt, hvert halve eller hele år. Selve vejbanen efterses og vedligeholdes af Vejdirektoratet.
Det er på de store broer altid Banedanmarks egne eksperter, der foretager de driftsmæssige eftersyn.
Det endelige ansvar for broområdet er placeret indenfor det almindelige ansvarshierarki i Banedanmark, der starter med den tekniske direktør og fortsætter med områdechefen, sektionschefen, teamlederen og den system- og/eller driftsansvarlige.
Ved opførelse af nye vej- eller sporbærende broer vil både Banedanmarks systemansvarlige for bro og tunnelteknik samt den driftsansvarlige broingeniør give de overordnede kravspecifikationer og siden kommentere på projektet inden udførelsen. I udførelsesfasen følges der overordnet op på sikkerhed og kvalitet. Dette gælder uanset, om det er Banedanmark selv eller en ekstern part, der er bygherre.
I forbindelse med udførelsen af et givent projekt er det den medarbejder eller konsulent, som har det tekniske tilsyn (det sÃ¥kaldte â€fagtilsynâ€), og som typisk ogsÃ¥ har stÃ¥et for projekteringen, der har det faglige og sikkerhedsmæssige ansvar for arbejdet, herunder kontrol af om entreprenøren udfører arbejdet som aftalt og af interimsforanstaltninger under udførelsen. Ansvaret for entreprenørens medarbejdere pÃ¥hviler alene entreprenøren. Ansvaret for Banedanmarks eget personale følger det almindelige ansvarshierarki i Banedanmark. Herudover vil der være en SR-arbejdsleder fra Banedanmark tilknyttet projektet, der specielt har til opgave at sikre en sikkerhedsmæssig korrekt udførelse i henhold til det foreliggende projekt og jernbanesikkerhedsplanen for arbejdet. SR-arbejdslederen er alene ansvarlig for jernbanesikkerheden.
Trafikstyrelsen er sikkerhedsmyndigheden på jernbaneområdet og skal påse de jernbanesikkerhedsmæssige forhold.
Trafikstyrelsen fører sÃ¥ledes tilsyn med bl.a. infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder. Det betyder, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at infrastrukturforvaltere (som i henhold til lovgivning skal være sikkerhedscertificerede af Trafikstyrelsen) opfylder en række sikkerhedskrav i jernbanelovgivningen sÃ¥som, at den pÃ¥gældende infrastrukturforvalter har en forsvarlig sikkerhedsorganisation og rÃ¥der over de fornødne sikkerheds- og kontrolsystemer i forhold til de pÃ¥gældende typer infrastruktur, materiel, anlæg m.v.Â
Endvidere fører Trafikstyrelsen tilsyn med, at jernbanemateriel og -anlæg opfylder gældende sikkerhedskrav. Trafikstyrelsen har således bemyndigelse til efter indstilling fra jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder at godkende, at jernbanemateriel og -anlæg (herunder en jernbanebro) opfylder gældende sikkerhedskrav. Trafikstyrelsen har endnu ikke modtaget indstillinger fra Banedanmark af denne karakter. Trafikstyrelsen har derfor anmodet Banedanmark om en redegørelse for jernbanebroer, der er ibrugtaget efter hidtidig praksis i Banedanmark fra 1996 til dags dato.
Udover tilsynet med infrastrukturforvaltere og jernbaneanlæg har Trafikstyrelsen, i kraft af sine generelle beføjelser i jernbanelovgivningen, mulighed for bl.a. at give en infrastrukturforvalter et påbud (ved konstatering af forhold som udgør en risiko for jernbanesikkerheden) om at foretage de foranstaltninger, som Trafikstyrelsen vurderer nødvendige, eller nedlægge forbud (hvis de sikkerhedsmæssige forhold er klart uforsvarlige) mod drift på en nærmere angivet strækning.
Vejdirektoratet er i henhold til lov om offentlige veje vejbestyrelse for veje og broer på statsvejnettet. Vejdirektoratet har således ansvar for anlæg, drift og vedligeholdelse af statsvejnettet, og er bygherre i forbindelse med anlæg af nye veje og broer.
I forbindelse med Vejdirektoratets planlægning og tilrettelæggelse af anlægsarbejder på statsvejnettet vurderes det i hvert enkelt tilfælde, hvilke tilsynsopgaver der skal udliciteres til private entreprenører og tekniske rådgivere, der besidder den fornødne saglige viden og ekspertise til at varetage opgaven.
Den nærmere opgave- og ansvarsfordeling fastlægges i aftalegrundlaget mellem Vejdirektoratet og den private virksomhed, hvor der redegøres meget nøje for, hvorledes grænsefladerne er mellem den Vejdirektoratet og de private parter på en entreprise, herunder rådgivere der varetager fagtilsyn. Dette er særdeles væsentligt af hensyn til imødegåelse af eventuelle negative økonomiske konsekvenser for Vejdirektoratet som bestiller og bygherre. Det aftales ved arbejdets begyndelse med rådgiveren, i hvilket omfang de enkelte discipliner nævnt i ydelsesbeskrivelsen udføres af bygherren eller rådgiveren. Tilsvarende gælder i forhold til entreprenørerne.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen