|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato  18. september 2006 J nr.            004-533  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 18. august 2006 stillet mig følgende spørgsmål nr. 446 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
./. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
"Vil ministeren orientere udvalget om procedurerne for Trafikstyrelsens kontrolbesøg i Metroen, herunder klargøre omfanget af kontrolbesøg, herunder deres frekvens, længde m.v. samt nævne, hvilke typer kontrolbesøg, der er uvarslede."
I forhold til spørgsmålet om procedurer for kontrolbesøg oplyser Trafikstyrelsen følgende:
Trafikstyrelsen gennemfører kontrolbesøg (herefter omtalt som tilsyn) dels i henhold til gældende lovgivning (lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, kapitel 8c, herunder § 21 i.), samt med udgangspunkt i Trafikstyrelsens tilsynsstrategi fra 2004. Tilsyn initieres i henhold til Trafikstyrelsens offentliggjorte tilsynskalender, samt i tilfælde af specifikke begivenheder /observationer.
For at sikre, at Trafikstyrelsens tilsynspraksis udføres ensartet og transparent, har Trafikstyrelsen i 2005 udviklet interne procedure som bl.a. beskriver arbejdsgange samt roller og ansvar i forbindelse med tilsynsaktiviteter.
Tilsyn gennemføres som audits. Det vil sige, at der forud for et tilsyn foretages en varsling med angivelse af dato og dagsorden for tilsynet, samt hvilke emner der vil blive taget op på tilsynet.
I forbindelse med tilsynet gennemføres typisk følgende:
1. Interview af udvalgte ansatte
2. Gennemgang/stikprøve af dokumentation for drift og vedligehold.
3. Mundtlig afrapportering af det observerede, herunder oplysning om evt. mangler og deraf afledte krav om korrigerende handlinger.
Afhængig af formålet med tilsynet gennemføres der evt. besigtigelse af udvalgte områder og materiel.
Efter gennemførelse af tilsynet fremsendes en tilsynsrapport.
I relation til omfanget af gennemførte tilsyn oplyser Trafikstyrelsen følgende:
Sikkerhedsmyndigheden har siden sin overførsel til Trafikstyrelsen medio 2004 gennemført 2 varslede tilsyn med Metro Service. Begge tilsyn blev gennemført via interview af ansatte ved Metro Service A/S, samt ved gennemgang af relevant dokumentation.
På baggrund af anbefaling fra Havarikommissionen gennemførte Trafikstyrelsen således den 26. maj 2005 tilsyn med, hvorvidt systemet omkring sikkerhedsbærende dokumenter i kontrolrummet var tilfredsstillende.  Tilsynet varede ca. 6 timer.
Tilsynet resulterede i, at Metro Service i henhold til § 21 l i lov om jernbane fik et påbud om, at en intern driftsrestriktions-liste skulle revurderes, opdateres og kvalitetssikres.
Den 13. december 2005 gennemførte Trafikstyrelsen herudover et tilsyn med Metro Service omkring interne tilsyn samt vedligeholdelse af døre i Metro togene.  Dette tilsyn varede ca. 6 timer.
Tilsynet resulterede i, at Trafikstyrelsen i
henhold til principperne for auditering kunne konstatere 3 afvigelser fra
kravgrundlaget. Det kunne således ikke dokumenteres:
· at hjuldrejebænk måler korrekt,
· at der føres kontrol med 1 % af udført sikkerhedsrelateret vedligehold som foreskrevet i egen procedure samt
· at der foretages modtagekontrol af udført arbejde på dørsæt i forbindelse med ombygning.
Â
I forhold til spørgsmÃ¥let omkring uvarslede tilsyn oplyser Trafikstyrelsen, at myndigheden ikke har gennemført uvarslede tilsyn pÃ¥ Københavns Metro.Â
Trafikstyrelsen har dog på grundlag af konklusioner og rekommandationer fra Havarikommissionen den 21. marts 2005 påbudt Metro Service, at iværksætte en uafhængig undersøgelse af metrokøretøjerne, dette med henblik på at verificere, at den tekniske kvalitet var tilstrækkelig til, at alle sikkerheds-relaterede funktioner opfyldte givne krav.
Den uafhængige undersøgelse afslørede sikkerhedskritiske fejl ved dørsystemet, hvilket resulterede i flere konstruktionsændringer, der nu alle er indført.
Desuden var vedligeholdelsestilstanden af det system, der på stationen standser toget, hvis der befinder sig noget på sporet (Obstacle Detection System - ODS) samt systemet til afsporingsdetektering (Derailment Detection System -DDS) uacceptabel, hvilket nu er rettet.
En række af de fundne afvigelser inden for vedligeholdelsesplaner kan imidlertid først lukkes, når Metro Service i nær fremtid indfører et nyt administrativt system (SAP).
Endelig er Metro Service tæt pÃ¥ at afslutte en udviklingsproces af sin organisation, herunder sikkerhedsorganisationen. Dette som følge af iagttagelser i rapporten af manglende effektivitet inden for løsning af konstaterede afvigelser, opfølgning pÃ¥ afvigelser samt sikring af sammenhæng mellem krav og ændringsanmodninger i forhold til det godkendte system (sÃ¥kaldte â€change requestsâ€).
I forhold til planlagte tilsyn oplyser Trafikstyrelsen følgende:
I forbindelse med en udredning i august måned 2006 af de sikkerhedsmæssige forhold i Københavns Metro, har Trafikstyrelsen natten mellem den 16. og 17. august 2006 foretaget en visuel inspektion af de fysiske forhold i Københavns Metro. Tilsynet blev gennemført af Trafikstyrelsen, Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen. Herudover deltog Force Technology sammen med Trafikstyrelsen. Tilsynet varede 3 timer.
Fredag den 25. august blev der foretaget et opfølgningstilsyn hos Metro Service, hvor sikkerhedsmæssige forhold skulle søges afdækket via interview og dokument-gennemgang. Dette tilsyn varede ca. 6 timer. Tilsynsrapport over dette tilsyn forventes at være færdig medio september 2006.
I henhold til Trafikstyrelsens offentliggjorte tilsynsplan for 2006 har sikkerhedsmyndigheden planlagt tilsyn med Metro Service i oktober måned 2006. Emnet for dette tilsyn er sikkerheds- og risikoledelse. Varigheden af dette tilsyn er endnu ikke tilrettelagt.
Flemming Hansen