Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato 28. juni 2006

J nr.            

  

 

Trafikudvalget har i brev af 20. juni stillet mig følgende spørgsmål 417 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr. 417:

 

"Vil ministeren, i forlængelse af det i ovenstående spørgsmål nævnte brev og i forlængelse af ministerens afvisning af, at problemerne med utilfredsstillende kvalitet af jernbanenettet har sammenhæng med bevillingerne, oplyse, hvad der efter ministerens opfattelse er grunden til de systematiske og konstant tilbagevendende problemer med hastighedsnedsættelser?"

Svar:

 

Jeg kan oplyse, at Banedanmark i dag er i en situation, hvor der skal rettes op på et investeringsefterslæb, der er opbygget gennem en længere årrække.

 

Derudover har det siden oprettelsen af Banedanmark været en betydelig udfordring at etablere et systematisk og validt overblik over sammenhængen mellem bevillingssituationen og jernbanens tilstand.

 

I trafikaftalen fra 5. november 2005 blev det aftalt, at der frem til 1. september 2006 skulle foretages et større udredningsarbejde med henblik på at afdække behovet for tilførsel af flere midler, idet det ikke blev vurderet, at der på daværende tidspunkt forelå et beslutningsgrundlag, der muliggjorde en længerevarende tillægsaftale.

 

For øjeblikket arbejdes der i Banedanmark sammen med deltagere fra Trafikstyrelsen, Finansministeriet og Transport- og Energiministeriet samt rådgivere på at afslutte dette udredningsarbejde, med henblik på indgåelse af en ny trafikaftale i efteråret 2006.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen