Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato 28. juni 2006

J nr.            

  

 

Trafikudvalget har i brev af 20. juni stillet mig følgende spørgsmål 413 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr. 413:

 

"Vil ministeren oplyse, om der i de seneste 3 måneder har været ledig kapacitet hos Banedanmark eller, hvis kapaciteten har været knap, give et mål for knapheden i form af eksempelvis overarbejdspukkel og materialemangel"

Svar:

 

Banedanmarks entreprenørvirksomhed har de seneste tre måneder haft ledig kapacitet i enkelte områder på grund af manglende ordretilgang, hvilket dog ikke gælder alle personalegrupper, idet der er mangel på personale indenfor helt specifikke personalegrupper. Den ledige kapacitet er så vidt muligt udnyttet til afspadsering af overarbejde og afholdelse af restferie mm. Første kvartal er det kvartal med den laveste produktion i Entreprise pga. vinteren. Der vil derfor alt andet lige være mere afspadsering og ferie.

 I 2006 har der i første halvår været fokuseret ekstra på dette område, således at det har været et krav at reducere disse saldi, hvor det var muligt i tilrettelæggelsen af produktionen.

I et enkelt tilfælde har der været tale om forsinket bygherre leverancer, som gav anledning til at der måtte foretages omdisponeringer af mandskabet.

Saldoen for overarbejde i Banedanmark Entreprise udgjorde 13,6 mio. kr. primo 2006, og var med udgangen af maj reduceret til 6,7 mio. kr.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen