Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato       3. juli 2006  

J. nr.           004-000508

  

 

Trafikudvalget har i brev af 19. juni 2006 stillet mig følgende spørgsmål 407-411 (TRU alm. del), som jeg hermed giver en foreløbig besvarelse af.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr.  407-411:

 

Spørgsmål 407

"Hvad er ministerens kommentar til den vedlagte henvendelse fra Via HH til den svenske regering om færgedriften Helsingør-Helsingborg? "

Spørgsmål 408

”Hvordan ser ministeren på de tre forslag til at sikre en mere fair konkurrence, som Via HH har stillet i vedlagte pressemeddelelse? Det drejer sig om:
- Hvorvidt ministeren vil henvende sig til den svenske regering med en opfordring til, at færgefarten mellem Helsingør og Helsingborg fritages for den svenske "farledsafgift" – ligesom Øresundsbroen er fritaget for denne afgift?
- Om ministeren vil arbejde for, at Øresundsbroen ophører med at lade erhvervskunder samle deres rejser, så de kan opnå langt større rabat, end de havde kunnet få enkeltvis?
- Om ministeren vil arbejde for, at Øresundsbroens priskategorier begynder at følge færgernes mht. længden på lastvognstog? Det bemærkes, at især når de nye modulvogne bliver tilladt, er prisforskellen markant.”

Spørgsmål 409

”Kan ministeren redegøre for, hvem der har givet Øresundsbrokonsortiet tilladelse til ikke længere at følge beslutningen fra 1991 mellem den svenske og danske regering om, at prisen for at køre over broen skal tage afsæt i færgetaksterne? (Aftalen om prisfastsættelsen fremgik af punkt 3 i tillægsprotokollen). Det bedes endvidere besvaret, hvornår denne tilladelse er blevet givet.”

Spørgsmål 410

”Hvis der ikke er givet en sådan tilladelse, hvilke skridt vil transport- og energiministeren så tage for at sikre, at Øresundsbrokonsortiet lever op til aftalen?”

Spørgsmål 411

” Hvis der er givet en sådan tilladelse, vil transport- og energiministeren så drøfte med Folketinget og den svenske regering, om tilladelsen skal trækkes tilbage, så man igen kan leve op til aftalen i tillægsprotokollen fra 1991”

Foreløbig besvarelse:

 

Jeg lægger stor vægt på en velfungerende infrastruktur i Øresundsregionen, hvor færgefarten Helsingør-Helsingborg og Øresundsbroen supplerer hinanden og skaber et bredt udbud af muligheder for trafikanterne til glæde og gavn for den positive udvikling i hele Øresundsregionen. Derfor finder jeg det glædeligt, at der fortsat er ca. 2,4 millioner køretøjer årligt, der benytter færgerne.

På baggrund af henvendelsen fra ”Via Helsingborg – Helsingør” til den svenske regering af 23. maj 2006 (som er tilgået mig i kopi den 29. maj 2006) har jeg inviteret ”Via Helsingborg – Helsingør” til et møde efter sommerferien. Her vil der være mulighed for at drøfte situation og indholdet af den henvendelse, som ”Via Helsingør-Helsingborg” har rettet til den svenske regering.  

Når jeg efter mødet med ”Via Helsingør-Helsingborg” har fået yderligere indsigt i deres argumenter vil jeg vende tilbage til Folketingets Trafikudvalg med en endelig besvarelse af Folketingets Trafikudvalgs spørgsmål 407-411 af 19. juni 2006.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen