Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             26.juni 2006

J nr.             432-19

  

 

Trafikudvalget har i brev af 2. juni 2006 stillet mig følgende spørgsmål 397 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål 397:

 

"I forlængelse af henvendelsen fra Rødovres borgmester, jf. TRU alm. del - bilag 422, bedes ministeren oplyse, om der anvendes standard støjskærme til støjbeskyttelsen langs Motorring 3, eller om der er valgt en anden og mere speciel type støjskærm. Hvis der er valgt en speciel type frem for en standard type bedes dette valg begrundet og det ønskes oplyst, hvor meget meromkostningerne ved en speciel type er i forhold til en standard type støjskærm."

Svar:

 

I forbindelse med behandlingen af Trafikudvalgets spørgsmål, har jeg anmodet Vejdirektoratet om bemærkninger. Vejdirektoratet har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

"De støjskærme, der anvendes i forbindelse med udvidelsen af Motorring 3 og som løber igennem tæt bebyggede områder, er typisk 4 meter høje og har en samlet længde på ca. 18 km. Flere steder forløber motorvejen på dæmninger, der af pladshensyn er lavet med støttevægge. Her kan støjskærmen inklusive støttevæg blive op til 7-9 meter høj set fra nabosiden.

 

Forud for valg af støjskærmstype på Motorring 3 er der i forbindelse med projekteringen foretaget en vurdering af de forskellige funktionskrav, som en støjskærm på Motorring 3 skal kunne opfylde.

 

 

 

 

 

 

 

 

På basis af disse funktionskrav har Vejdirektoratet vurderet, at den mest fordelagtige støjskærm vil være en skærm bestående af et betonskørt/-fundament på ca. 1 meter og typisk en 3 meter høj absorberende aluminiumskassette.

 

Licitationsresultaterne har vist, at omkostningerne pr. m2 til støjskærmene på Motorring 3 er i samme størrelsesorden som tilsvarende støjskærme på andre projekter langs det eksisterende statsvejnet.

 

Efterfølgende har det endvidere vist sig muligt at optimere støjskærmen yderligere både økonomisk og teknisk."

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen