|
|
|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K
|
Dato            12. juni 2006 J nr.            004-493 Â
|
|
./.          Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. maj 2006 fra De Samvirkende Invalideorganisationer vedr. lovgivning til forebyggelse af diskrimination på grund af handicap, jf. TRU alm. del – bilag 416."
De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) opfordrer regeringen til at tage initiativ til en ny dansk lovgivning, der forbyder og forhindrer, at personer med handicap forskelsbehandles. DSI finder, at udviklingen i mange sektorer er gået i stå og påpeger, at det også på transportområdet kniber med at skabe tilgængelighed.
Det er meget nyttigt, at der fra tid til anden bliver sat fokus på tilgængeligheden på transportområdet. Det væsentlige for mig er dog det daglige arbejde med at tilbyde gode og balancerede transportmuligheder for alle kundegrupper, herunder også forskellige handicapgrupper.
Jeg ser det i den sammenhæng som min opgave at medvirke til, at den infrastruktur vi bygger, og det servicetilbud det offentlige udbyder, er så tilgængeligt som muligt for alle brugergrupper, og har en standard og et omfang, som muliggør en rimelig deltagelse i det, man kan kalde et almindeligt samfundsliv.
Det skal gøres, og bliver gjort gennem en bred vifte af tiltag. Vi arbejder på at stille effektive og gode muligheder for mobilitet til rådighed for så mange som muligt. Når nyanlæg projekteres sker det ud fra standarder, der tillader så mange som muligt, med forskellige typer handicaps at benytte vejanlæg, banegårde, lufthavne, toge og busser på samme vilkår som de øvrige trafikanter og passagerer.
Fokus på tilgængelighed er også vigtig, når vi beslutter og forbereder de servicetilbud, som det offentlige udbyder – og når vi udarbejder den lovgivning, der danner rammerne for, hvordan vi selv og kommunerne skal tage højde for grupper med særlige behov.
Vi kan naturligvis ikke fjerne folks handicaps gennem transportpolitikken, men vi kan og bør give så mange som muligt adgang til at benytte de almindelige tilbud på linje med øvrige brugere. Det er en villighed, der ikke til alle tider har været lige udtalt i samfundet, ligesom de tekniske muligheder heller ikke har været til stede i samme omfang som i dag. Vi står derfor med et vist efterslæb for at gøre alle dele af transportsystemet lige tilgængeligt for alle.
Det er omkostningskrævende, og må derfor prioriteres i sammenhæng med andre behov i samfundet. De offentlige budgetter bestemmer i store træk serviceniveauet. Handicappolitikken er således et kompromis mellem ønsket om ligebehandling og offentlige bevillinger - mellem forventninger og praktiske begrænsninger – mellem handicappedes behov og andre gruppers behov.
Vi har en god og konstruktiv dialog mellem ministeriet og handicaporganisationerne. Eksempelvis kan helt konkrete problemer om tilgængelighed på baneområdet drøftes i DSB’s handicappanel og på luftfartsområdet i Luftfartens Handicapråd.
Jeg kan desuden oplyse, at vi netop har igangsat en analyse, der blandt andet skal se på blinde og svagtseendes muligheder for mobilitet. Herunder selvfølgelig også de begrænsninger, der opleves i det daglige.
Jeg har en målsætning om, at vi i løbet af år 2007 formulerer en egentlig handicappolitik på transportområdet, der vil kunne skabe et samlet overblik over de tiltag, vi har i transportsektoren. Vi vil også tydeliggøre de hensyn til handicappede, som løbende skal tænkes ind i planlægningen af den offentlige service på transportområdet.
Samtidig kunne et oplæg til en politik være med til at understøtte den politiske drøftelse af, hvad vi vil på lidt længere sigt, og hvordan vi griber udfordringerne an.
Jeg forventer at invitere til en dialog om temaer, udfordringer og muligheder knyttet til de eksisterende tiltag og ordninger og på denne måde bidrage til at imødekomme DSI’s ønske om at revitalisere handicappolitikken i transportsektoren.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen