|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato 12. Â juni 2006 J nr. Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 004-481 Â Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 15. maj. 2006 stillet mig følgende spørgsmål 390 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
./. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. maj 2006 fra Mads Mikkel Tørsleff, Århus vedr. godsbanen Tønder-Tinglev, jf. TRU alm. del – bilag 395."
I forbindelse med den igangværende gennemgang af tilstand mv. for hele Banedanmarks infrastruktur, har jeg bedt Trafikstyrelsen om, bl.a. med hjælp fra eksterne konsulenter, at undersøge fremtidsmulighederne for de sidebaner, der nu i en del år har været lukket.
Samtidig vil Banedanmark ajourføre sine vurderinger af tilstanden samt udgifterne ved at genåbne disse baner enten som rene godsbaner kun med det absolut nødvendige mht. til sveller, broer og overkørsler mm., eller som egentlige passagerstrækninger med hvad dette indebærer af yderligere krav til sikkerhed mv.
Jeg forventer at modtage resultaterne af undersøgelsen i efteråret, så disse kan indgå i efterårets trafikaftaleforhandlinger.
Trafikstyrelsen har oplyst, at hverken Trafikstyrelsen eller Banedanmark har modtaget ansøgning el.lign. om at lade andre end Banedanmark renovere strækningen.
Endelig har Trafikstyrelsen oplyst, at Trafikstyrelsen ikke, som nævnt i JydskeVestkysten fra den 16. maj 2006, er i forhandlinger med Dansk Jernbane Aps om en genåbning af banen Tønder-Tinglev, samt at Banedanmark heller ikke er det.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at Transport- og Energiministeriets departement er blevet kontaktet af virksomheden â€Scandic Rail Partners†vedrørende en ide om at etablere et OPP selskab for genetablering af banen Tønder – Tinglev med tilhørende lokal togdrift. Departementet har dog ikke modtaget nogen formelle ansøgninger i sagen.
Der er således interesse for en genåbning af banen i det private erhvervsliv. Der er imidlertid en række problemstillinger, der knytter sig hertil, herunder finansiering af genåbning af banen.
Flemming Hansen