|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            7.  juni 2006 J. nr.          004-000475  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 3. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål 385 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
./. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 2. maj 2006 fra Borgmester Erik Nielsen, Rødovre kommune m.fl. vedr. Nybygningsløsningen, jf. TRU alm. del – bilag 381."
Jeg noterer mig at henvendelsen fra de 40 kommuner, som repræsenterer et meget stort antal borgere i Hovedstadsområdet og på Sjælland, anbefaler en ny bane som svar udvidelse af banekapaciteten København – Ringsted.
Ligesom ved andre henvendelser i denne sag må jeg sige, at jeg også opfatter denne som et partsindlæg med synspunkter på valget af den fremtidige strategi for udvidelse af banekapaciteten mellem København og Ringsted.
Jeg ser dog ikke mange elementer i den fremførte argumentation, som kalder på nogen konkrete bemærkninger fra min side.
For en ordens skyld skal det kun anføres, at det i princippet ikke er helt umuligt at gennemføre en effektiv støjafskærmning af højhusene langs den nuværende bane København – Høje Taastrup, som det anføres i henvendelsen.
En fuldstændig overdækning af banen ville kunne give en støjdæmpning som også omfatter etageejendomme. Men generne i forhold til anlæg og efterfølgende drift er dog ikke undersøgt.
Flemming Hansen