Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             15. maj 2006

J nr.             432-58

  

 

Trafikudvalget har i brev af 27. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål 382 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr. 382:

 

"Vil ministeren tilsende udvalget en redegørelse for Vejdirektoratets igangværende og planlagte nybyggerier, ombygninger og renoveringer af broer med særligt henblik på, om sikkerheden for entreprenøransatte og trafikanter er tilfredsstillende, og om der vil kunne ske ulykker lignende den, der indtraf i Nørresundby?"

Svar:

 

./.

 
Jeg vedlægger Vejdirektoratets redegørelser for igangværende og planlagte nybyggerier, ombygninger og renoveringer af broer i 2006.

 

Det er Vejdirektoratets vurdering, at de nuværende forskrifter og konstruktionsnormer giver den nødvendige sikkerhed i forbindelse med bygning og reparation af broer, og at det ikke er nødvendigt at lukke for gennemkørende trafik under broer, når de repareres eller bygges.

Vejdirektoratet har imidlertid på baggrund af ulykken ved Limfjordstunnelen den 25. april 2006 indskærpet, at der skal udvises opmærksomhed omkring bl.a. statiske beregninger ved igangværende broanlæg og broreparationer.

Endvidere vil der blive gennemført en række undersøgelser af hændelsesforløbet med henblik på en afklaring af de faktiske og ansvarsmæssige forhold.  Når resultaterne af disse undersøgelser foreligger, vil jeg tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for at ændre eksisterende procedurer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen