Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato                16.  maj 2006

J nr.             004-473

  

 

Trafikudvalget har i brev af 18. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål 372 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr. 372:

 

"Finder Ministeren det acceptabelt, at passagererne på jernbane-strækningen Hobro-Frederikshavn, jf. vedlagte kort fra Banedanmarks hjemmeside, ikke er sikret af ATC, når det er direkte dokumenterbart, at ATC forebygger alvorlige toguheld?"

Svar:

Banedanmark udgav i 2000 rapporten ”Oplæg om jernbanesikkerhed”, og har siden i overensstemmelse med denne etableret ATC-togstop pÃ¥ banerne Odense – Svendborg, Esbjerg – Holstebro, Vejle – Struer og Ã…rhus – Grenaa.

Etableringen af ATC-togstop er prioriteret efter, hvor den største reduktion af risiko kan opnÃ¥s. Risikoen er primært bestemt af antallet af tog, antallet af passagerer og toghastigheden. Strækninger, der i dag har ATC, er sÃ¥ledes strækninger med højere hastighed end 120 km/t, mens ATC-togstop anvendes pÃ¥ strækninger med en hastighed op til 120 km./t og med mange tog og passagerer.

Der er således foretaget en prioritering ud fra primært antallet af tog, antallet af passagerer og toghastigheden på baggrund af hvilken, der ikke pt. er planer om etablering af ATC på strækningen Hobro-Frederikshavn.

Der er ikke truffet politisk beslutning om etablering af ATC-togstop på flere strækninger, og der er derfor heller ikke bevilling hertil.

På Finansloven er der afsat midler til, at Trafikstyrelsen i 2006 kan udarbejde et beslutningsgrundlag for strækningen Hobro – Ålborg. Beslutningsgrundlaget skal omfatte undersøgelse af en hastighedsopgradering på basis af nye sikringsanlæg, linieblok og togkontrol. Beslutningsgrundlaget skulle oprindeligt have været bragt til veje i år (jf. ovenfor), men arbejdet er udskudt til 2007.

Jeg har i forbindelse med mit svar af 24. november 2005 på spørgsmål 92 TRU alm. del, fremsendt Trafikstyrelsens notat vedrørende ATC-togstop på lokal- og regionalbaner, der i dag ikke er udrustet med ATC-togstop til Trafikudvalget. I notatet behandles strækningen Ålborg – Frederikshavn, der er en delstrækning af Hobro – Frederikshavn.

Spørgsmålet om fornyelse af sikringsanlæggene og evt. udbygning af togkontrolsystemerne på Banedanmarks net, er endvidere et spørgsmål som med udgangspunkt i Signalanalysen, skal behandles under efterårets politiske forhandlinger om en ny rammeaftale på baneområdet i perioden 2007-14.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen