Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 366 fra Folketingets Trafikudvalg (Alm. del).

 

Spørgsmål:

 

          ”Vil ministeren sikre, at alle busser, der bruges til ikke-erhvervsmæssig buskørsel, bliver omfattet af køre- og hviletidsreglerne?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen.

 

Rigspolitichefen har oplyst følgende:

 

”Bestemmelserne om køre- og hviletid fremgår af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport og artikel 10, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (køre- og hviletidsforordningen). Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparat inden for vejtransport (kontrolapparatforordningen) indeholder regler om installation og anvendelse af kontrolapparater.

 

Ifølge artikel 2, jf. artikel 1, i køre- og hviletidsforordningen finder forordningen anvendelse på vejtransport, dvs. al kørsel på vej, der er åben for offentlig adgang, med et til person- eller godsbefordring bestemt køretøj i tom eller lastet stand, der foregår inden for EU.

 

Såfremt der med et køretøj udføres kørsel, som er omfattet af køre- og hviletidsforordningen, er der krav om, at kontrolapparat installeres og anvendes i køretøjet, jf. kontrolapparatforordningens artikel 3.

 

I artikel 4 i køre- og hviletidsforordningen er fastsat nærmere regler for, hvilke køretøjer der er undtaget fra forordningen og dermed fra kravet om installation af kontrolapparat. Køre- og hviletidsforordningens artikel 13 giver endvidere mulighed for nationalt at fastsætte bestemmelser om, at en række køretøjer ved national vejtransport undtages fra forordningen og dermed fra kravet om installation af kontrolapparat. Sådanne bestemmelser er fastsat i § 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 29. juni 2005 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport med senere ændringer.

 

Undtaget fra forordningen for så vidt angår national vejtransport er blandt andet køretøjer til ikke-erhvervsmæssig personbefordring og rent privat kørsel, hvis indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst 17 personer føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette formål (indregistreret som stor personbil), jf. bekendtgørelsens § 2, litra a.

 

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 29. juni 2005 afløste Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1018 af 15. december 1993 om arbejderbeskyttelse i vejtransport. Det fremgik af § 4, litra a, i denne bekendtgørelse, at køretøjer til privat personbefordring, hvis indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst 17 personer, føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette formål, var undtaget fra køre- og hviletidsbestemmelserne ved indenlandsk kørsel. Bestemmelsen blev i praksis fortolket som omfattende dels rent privat kørsel, dels ikke-erhvervsmæssig personbefordring. I bekendtgørelsen fra 2005 blev ordlyden præciseret i overensstemmelse med hidtidig administration af reglen.”

 

 

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at Europa-Parlamentet og Rådet den 2. februar 2006 vedtog forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 (den nye køre- og hviletidsforordning), som samtidig indeholder visse ændringer af kontrolapparatforordningen. Den nye køre- og hviletidsforordning afløser ovennævnte gældende køre- og hviletidsforordning med virkning fra den 11. april 2007.

 

Det fremgår af artikel 13, stk. 1, litra i, i den nye køre- og hviletidsforordning, at enhver medlemsstat på sit eget område – eller på en anden medlemsstats område, såfremt denne anden medlemsstat er indforstået hermed – kan tillade, at transport, der udføres ved hjælp af køretøjer med mellem 10 og 17 siddepladser, der udelukkende benyttes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring, undtages fra bestemmelserne i forordningens artikel 5 – 9 (om medfølgende personale, køretid, pauser og hviletid).

 

Det vil derfor være muligt at videreføre den ovenfor omtalte undtagelse i køre- og hviletidsbekendtgørelsens § 2, litra a, i henhold til den nye køre- og hviletidsforordning.

Justitsministeriet er ikke bekendt med færdselssikkerhedsmæssige problemer i relation til ikke-erhvervsmæssig personbefordring i busser til højst 17 personer føreren iberegnet, som kan begrunde, at køre- og hviletidsreglerne udvides til også at omfatte denne form for personbefordring.

 

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at kerneområdet for den pågældende form for personbefordring er institutionskørsel, som primært foregår i dagtimerne og er af relativt kort varighed.