Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             11.  maj  2006

J nr.             004-000457

  

 

Trafikudvalget har i brev af 7. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål 359  (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr. 359:

 

” Med henvisning til DSBs ”Øst-tælling”, som pr. 4. november 2004 opgjorde, at der daglig er 1408 (eller 26 pct.) rejsende med fjerntog fra Jylland, som har endestation vest for København H på strækningen Valby-Høje Tåstrup-Roskilde-Holbæk, og som ved Nybygningsløsningen skulle skifte tog enten i Ringsted eller på København H, og at der til sammenligning var 19 rejsende eller under 1 pct., som havde endestation i Køge, mens resten havde endestation på København H, bedes ministeren kommentere på, om 5. spor eller Nybygningsløsningen vil kunne servicere de jyske rejsende bedst med ovennævnte rejsemønster.”

Svar:

 

Nedenstående tabel viser passagerudviklingen i henholdsvis 5.spors- og nybygningsløsningen over Storebælt i 2015 med køreplaneksempler, som i Strategianalysen fordelt på forskellige sjællandske destinationer. Passagerudviklingen er en god indikator for det samlede serviceniveau.

Tabel 1: Fjernrejser 2015 fordelt på sjællandske destinationer

 Antal rejser,

Indekseret (basis = 100)

Basis

5. spor

Nybygning

Citystationer inkl. omstigning

63

65

66

Høje Tåstrup-Roskilde-Holbæk

20

21

17

Køge-området

1

1

6

Øvrige Sjælland

15

15

15

Total

100

102

105

 (indekseret, total basis=100)

Som det fremgår, vil Nybygningsløsningen som helhed give den bedste service for de rejsende over Storebælt med flere rejsende og dermed også flere rejsetidsgevinster end 5. sporsløsningen.

Til stationerne på strækningen Høje Taastrup-Roskilde-Holbæk vil man dog opleve en forringelse i nybygningsløsningen i forhold til basissituationen med de anvendte køreplaneksempler i Strategianalysen.

Disse køreplanseksempler er opstillet med henblik på at kunne sammenligne løsningerne overordnet. Trafikstyrelsen arbejder for tiden med at undersøge, hvordan køreplanerne i 5. spor og Nybygning kan forbedres i forhold til det anvendte grundlag i Strategianalysen. I Nybygning er der bl.a. fokus på muligheden for at forbedre betjeningsniveauet for de rejsende til strækningen Valby-Høje Taastrup-Roskilde-Holbæk fra Storebælt ved at udvide betjeningen på den eksisterende bane.

Det afgørende for mig er, hvorledes de enkelte løsninger bedst muligt kan tilfredsstille fremtidige passagerstrømme. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at der med Nybygningsløsningen er mulighed for at åbne et helt nyt marked for togtrafik og samtidig mulighed for at sikre en god betjening af den eksisterende linie. Når der i dag er så få rejsende fra Jylland til Køge, skyldes det netop de dårlige togforbindelser, og med forbindelse til Køge Bugt området via Køge Nord station vil dette antal rejser vokse markant. 5. sporet vil til gengæld udelukkende kunne forbedre betjeningen til stationer langs den eksisterende bane.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen