Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             27. april 2006

J nr.             004-000451

  

 

Trafikudvalget har i brev af 4. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål 353 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr. 353 :

 

" I TRU alm. del -bilag 330 (brev fra borgmestre fra Ringsted og Vestegnen) fremgår det, at man, ved gennemførelsen af KØR samt undladelse af at bygge Ny Ellebjerg station, kan undgå at anlægge den ret dyre dobbeltsporede forbindelse, der er medtaget i strategianalysens 5. spor-løsning. Ministeren bedes oplyse, om dette er korrekt, hvilket beløb der i givet fald kan spares samt hvor meget anlægstid der vil blive sparet."

Svar:

 

Spørgsmålet har også været behandlet i forbindelse med DSB’s kommentarer som Trafikudvalget har modtaget en kopi af i forbindelse med mit svar på spørgsmål 164, ligesom den mulige besparelse blev nævnt i præsentationen for Trafikudvalget den 1. marts. Trafikstyrelsen oplyste dengang, at besparelses-muligheden udgør ca 200 mio kr.

Konsekvensen ved besparelsen er, at Ny Ellebjerg ikke kan betjenes af regionaltog, og dermed er løsningerne ikke direkte sammenlignelige. Det indgår dog ikke i Trafikstyrelsens analyser at betjene Ny Ellebjerg med regionaltog, og derfor kan der argumenteres for, at gennemføre en sådan besparelse.

Ny Ellebjerg station kan imidlertid tænkes at få en funktion som trafik-knudepunkt også for regionaltog, hvorved der opstår behov for at medtage en sådan station i 5. sporet, på samme vis som den er medtaget i Nybygnings-løsningen. Det vil være naturligt at analysere Ny Ellebjergs funktion i forbin-delse med en programfase med VVM, hvis det er 5. sporet, der vælges som løsningsalternativ.

Med venlig hilsen

 

Flemming Hansen