Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240  København K		Dato             11. maj 2006 J nr.             004-443 Â

Trafikudvalget har i brev af 31. marts 2006 stillet mig følgende spørgsmål (341-345), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr.  341:

 

"Kan ministeren i forlængelse af den deputation, der var i foretræde om digeforbedringsarbejder den 30, marts 2006, jf. TRU alm. del – bilag 332, bekræfte at der er en (evt. kutymemæssig) aftale gældende for større anlægsprojekter og reparationer af diger gående på, at staten betaler 3/6 af udgifterne og amter og kommuner de andre 3/6 af udgifterne og vil ministeren tage initiativ til, at Staten vedgår sig sin andel af udgifterne til digebyggeriet?”

 

 

Svar:

 

Jeg skal indledningsvist understrege, at der ikke foreligger en aftale om, at staten medfinansierer større anlægsprojekter og reparationer af diger i Syd- og Sønderjylland. Staten har været involveret finansielt i flere forstærkninger gennem de seneste 30 år, men der har altid været tale om konkret stillingtagen til medfinansiering af de enkelte projekter. Statens bidrag har således varieret fra 35 % til 60 %.

 

I forbindelse med den politiske aftale om finansloven for 2003 mellem regeringen og Dansk Folkeparti blev der afsat 15 mio. kr. til statslig medfinansiering af forstærkningen af Rejsby og Ballum Diger. Staten havde på dette tidspunkt allerede afsat 5 mio. kr. til projektet, hvorfor det samlede statslige bidrag til projektet efter den politiske aftale udgjorde maks. 20 mio. kr. svarende til 50 % af projektomkostningerne.

 

Licitationen i starten af 2004 viste, at de samlede udgifter til forstærkningsarbejderne ville beløbe sig til 47,2 mio. kr. Staten bidrog til finansieringen af denne forøgelse med 50 %, idet der i forbindelse med tillægsbevillingsloven for 2004 blev bevilget yderligere 3,6 mio. kr. til projektet, hvorefter det samledes statslige bidrag herefter udgjorde maks. 23,6 mio. kr.

 

Tilsagnet om medfinansieringen af digeforstærkningen har således fulgt 1/6-nøglen, men med en eksplicit meddelelse af en maksimal beløbsramme både ved det oprindelige tilsagn og ved den efterfølgende forhøjelse af det statslige bidrag.

 

Jeg vil således gerne understrege, at der ikke foreligger en statslig forpligtelse til eller tilsagn om at ville afholde halvdelen af den samlede projektomkostning.

 

 

Spørgsmål nr.  342:

 

" Kan ministeren bekræfte, at ministeren via Kystdirektoratet, har været orienteret gennem hele forløbet om udviklingen i digebyggeriet, herunder om det mérarbejde, der er årsag til ekstraudgifterne og dermed budgetoverskridelsen?”

 

Svar:

 

Bygherren for digeforstærkning og digebyggeri er efter sædvane digelagene, der udgør en sammenslutning af de lodsejere, der ejer digerne og de arealer der opnår beskyttelse af digerne. Bygherre for de aktuelle forstærkningsarbejder er derfor digelaget for Kong Christian den X’s Dige (Rejsby) og digelaget for Ballum Dige.

 

Den overordnede styring af projektet udførelse varetages af en arbejdsgruppe (styregruppe) bestående af repræsentanter fra de to digelag, Sønderjyllands og Ribe Amter. Bygherren har antaget et privat rådgivende ingeniørfirma som bygherrerådgiver. Rådgiveren har forestået detailprojektering, økonomiske overslag, udbud og tilsyn med byggeriet.

 

Kystdirektoratet har sæde i et byggeudvalg sammen med repræsentanter fra de to digelag, Sønderjyllands og Ribe Amter samt de 3 kommuner som nyder beskyttelse fra diget. Kystdirektoratet sidder i udvalget som ansvarlig for det Syd- og Sønderjyske Stormflodsberedskab samt for på statens vegne at føre tilsyn med, at tilskudsmidlerne anvendes efter hensigten. Som ansvarlig for Stormflodsberedskabet er det væsentligt, at Kystdirektoratet er nøje orienteret om digernes aktuelle sikkerhed under anlægsarbejdet.

 

Byggeudvalget og dermed også Kystdirektoratet er naturligt orienteret om arbejdsgruppens dispositioner og projektets stade.

 

Spørgsmål nr.  343:

 

”Er ministeren enig i, at det projekt der er gennemført, er identisk med det projekt, der er ansøgt om og at budgetoverskridelse ikke skyldes, at der er gennemført et særligt ekstravagant projekt, men at de opmålinger, som blandt andet Kystdirektoratet har været involveret i, ikke har været nøjagtige nok?”

 

Svar:

 

Den forstærkning af Rejsby og Ballum diger, som hidtil er gennemført, svarer til det projekt, som er aftalt mellem stat, amter, kommuner og digelag.

 

Bygherren, det vil sige digelagene, har nu som følge af forøgede omkostninger, ansøgt om et yderligere statsligt bidrag på 3,1 mio. kr. Begrundelsen for de øgede omkostninger er pristalsreguleringsmekanismerne i de kontrakter, som digelagene har indgået med rådgiver og entreprenør, samt det forhold at jordmængderne er større end dem, rådgiverens mængdeberegning i forbindelse med detailprojekteringen angiver.

 

Rådgiverens mængdeberegning er ikke baseret på Kystdirektoratets opmålinger. Kystdirektoratet har alene fortaget opmålinger til brug for det oprindelige skitseprojekt.

 

Spørgsmål nr.  344:

 

”Kan ministeren bekræfte, at det mindstemål på 7,10 m. som diget er bygget efter, svarer til det minimumskrav, der er gældende for, at diget kan modstå ”50-års-storme” i de næste 100 år og at det derfor ikke ville have været forsvarligt at bygge diget lavere i højden for at spare penge til ekstra jord (klæg)?”

 

Svar:

 

Omfanget af forstærkningsarbejder og dermed også højden af havdigerne i Vadehavet vurderes alt efter hvilke værdier digerne beskytter i deres bagland.

 

Efter orkanen i 1999 blev beskyttelsesniveauet for de to diger vurderet til at være for lavt i forhold til, at bl.a. Stormrådet har meldt ud, at erstatninger for oversvømmelser kun kan forventes, hvis man i fremtiden beskytter sig mod mindst en 50 års situation – det vil sige at digerne skal kunne modstå en stormsituation, som gennemsnitlig optræder en gang på 50 år uden oversvømmelse af baglandet til følge.

 

For at kompensere for de forventede klimabetingede havspejlsstigninger enedes aftaleparterne i forbindelse med indgåelsen af forstærkningsaftalen om, at 50 års sikkerheden skulle være til stede mindst frem til år 2100. Digehøjden på 7,1 m er med til at sikre dette. Da havvandstanden kun langsomt vil stige, har digerne i den første del af århundredet en sikkerhed, som er væsentlig større end 50 års sikkerheden. I starten er der tale om en ca. 150 års sikkerhed.

 

Da havvandstanden forventes at stige mest i sidste halvdel af århundredet, vil digerne kunne udføres med en lavere højde og stadig have en 50 års sikkerhed i de næste mange år. Denne tilgang vil dog kræve, at der på et senere tidspunkt skal gennemføres supplerende forstærkning af digerne for at bevare sikkerheden.

 

Spørgsmål nr.  345:

 

”Er ministeren enig i, at såfremt digebyggeriet ikke færdiggøres, må det hidtidige byggeri til en samlet pris på ca. 47 mio. kr. for en stor dels vedkommende anses for spildt?”

 

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, der har oplyst, at forstærkningen af Rejsby og Ballum Diger i praksis er forstærkning af 2 uafhængige diger, der ikke har indflydelse på hinandens sikkerhedsniveau.

 

Det er Kystdirektoratets vurdering, at den del af forstærkningsarbejderne, der vedrører Rejsby Dige, kan udføres som projekteret indenfor budgettet. Rejsby Dige, der er 13,4 km langt, beskytter betydeligt mere end Ballum Dige, der er 2,4 km langt. Dermed vil en stor del af den ønskede sikkerhed således være til stede, selvom forstærkningen af Ballum Dige ikke færdiggøres.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen