Peder Størup

Skellerupvej 57

8600 silkeborg

 

 

 

 

Dato

J.nr.

Deres ref.

Sagsbeh.

:

:

:

:

2. marts 2006

432-2

 

HH

Vedrørende motorvejen Herning-Århus ved Silkeborg

Transport- og Energiminister Flemming Hansen har bedt mig takke for Deres henvendelse af 25. februar 2006 vedrørende motorvejen ved Silkeborg.

Ministeren har samtidig bedt mig meddele Dem, at han har noteret sig Deres synspunkter vedrørende motorvejens linieføring og vil lade synspunkterne indgå i de videre overvejelser.

Som De formentlig ved, har Vejdirektoratet den 2. marts 2006 offentliggjort en VVM-redegørelse for Herning-Århus motorvejen ved Silkeborg i den såkaldte Kombilinie. I forbindelse med VVM-undersøgelsen er også foretaget en fornyet vurdering af Resendallinien og Ringvejslinien.

VVM-redegørelsen er af Vejdirektoratet fremlagt til offentlig høring indtil den 2. maj 2006 og kan afhentes på Silkeborg Rådhus, Silkeborg Bibliotek og Gjern Rådhus. VVM-redegørelsen kan også ses på www.vejdirektoratet.dk.

I forbindelse med høringen afholder Vejdirektoratet et borgermøde tirsdag den 28. marts kl. 19.00 i Silkeborghallerne, hvor VVM-redegørelsen vil blive præsenteret og hvor der bliver mulighed for spørgsmål og debat.

Såfremt De har bemærkninger til VVM-redegørelsen, bedes De sende disse til Vejdirektoratet inden den 2. maj 2006.

Ministeriet har sendt kopi af dette brev og af Deres brev af 25. februar 2006 til Vejdirektoratet.

Med venlig hilsen

Flemming Schiller