Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             6. april 2006

J nr.             432-33

  

 

Trafikudvalget har i brev af 7. marts 2006 stillet mig følgende spørgsmål 318 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr. 318:

 

"Med henvisning til ministerens svar på TRU alm. del - spørgsmål 253 og med henvisning til Cowi rapporten præsenteret for Trafikudvalget af en deputation fra Nordvestsjælland den 19. januar 2006, jf. TRU alm. del bilag 148 og 213, hvoraf fremgår, at der er en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at anlægge en motorvej frem for en motortrafikvej på 2. og 3. etape af Rute 21, vil ministeren da foranledige en samfundsøkonomisk beregning ud fra de af Vejdirektoratet frembragte overslag til sammenligning af anlæg af en motorvej og en motortrafikvej på strækningen"

 

Svar:

 

Som det fremgår af mit svar på TRU alm. del, spørgsmål 97 og 178 er jeg for så vidt enig i de overordnede konklusioner i Cowis rapport fra 2005, herunder at det vil være en samfundsmæssig gevinst at udbygge rute 21 som motortrafikvej på strækningen Tuse N - Vig N. De samfundsøkonomiske beregninger vil naturligvis blive ændret i mindre grad ved anvendelse af Vejdirektoratets reviderede anlægsoverslag, men de overordnede konklusioner på beregningerne vil være uændrede.

 

Jeg har på den baggrund ikke aktuelle planer om at gennemføre yderligere beregninger af samfundsøkonomisk art vedrørende anlæg af henholdsvis en motorvej og motortrafikvej på strækningen.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen