|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            6. april 2006 J nr.            432-33  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 7. marts 2006 stillet mig følgende spørgsmål 316 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
./. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
"Kan ministeren oplyse, hvor meget det anslås at ville koste i ekstra anlægsomkostninger, hvis der først anlægges en motortrafikvej på 2. og 3. etape af Rute 21 og denne efterfølgende udbygges til en motorvej, frem for hvis der med det samme anlægges en motorvej på strækningen"
Vejdirektoratet har på baggrund af erfaringer fra hovedlandevejen Ris - Ølholm, som blev anlagt som motortrafikvej og åbnede 2004 og som nu foreslås udbygget til 4-sporet motorvej jævnfør lovforslag nr. L 163 af 22. februar 2006 herom, oplyst, at såfremt der først anlægges en 2-sporet motortrafikvej og denne, nogle år senere, udbygges til 4-sporet motorvej vil udbygningen til motorvej sandsynligvis koste 80 – 90 pct. af den oprindelige udgift til anlæg af motortrafikvejen.
Det kan i øvrigt oplyses, at der ved anlæg af motortrafikvejen Ris – Ølholm blev taget hensyn til, at vejen senere kunne ombygges til motorvej på 4 spor. Det vil sige, at ramper, regnvandsbassiner, broer mv. blev placeret og konstrueret på en hensigtsmæssig måde i forhold til en senere udvidelse af vejen.
Ved anlæg af motortrafikvejen mellem Tuse og Vig vil der ligeledes blive taget sådanne hensyn.
Flemming Hansen