|
|
||
Christiansborg 1240 København K |
|
|
|
Trafikudvalget har i brev af 2. marts 2006 stillet mig følgende spørgsmål 313 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
./.        Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 1. marts 2006 fra Niels Jørgen Jensen vedr. markpersonalets fremtidige opgaver, jf. TRU alm. del – bilag 278"
Spørgsmålet vedrører det nuværende amtslige markpersonales opgaver, når personalet i forbindelse med kommunalreformen overgår til ansættelse i Vejdirektoratet.
Da spørgsmålet således vedrører personalemæssige forehold i Vejdirektoratet, har jeg bedt Vejdirektoratet om en udtalelse til spørgsmålet.
Vejdirektoratet har i den forbindelse oplyst, at direktoratet, i forbindelse med overdragelsen af i alt ca. 2.200 km. nuværende amtsveje fra amterne til staten, overtager i størrelsesordenen 400 medarbejdere fra amterne. Det drejer sig om både teknisk/administrativt personale og markpersonale, der har været beskæftiget på amternes materielgårde.
Vejdirektoratet forventer, at man i forbindelse med de igangværende delingsforhandlinger samlet vil overtage ca. 150 medarbejdere fra amternes markpersonale. Det samlede antal dækker over store variationer amtsvis, idet nogle amter, ligesom Vejdirektoratet, har udbudt opgaverne, mens de resterende amter har haft varierende størrelse på deres respektive markorganisationer.
Dette medfører at Vejdirektoratet fra visse amter modtager 1-2 medarbejdere fra markpersonalet, mens der fra andre amter overdrages op til 20 medarbejdere.
Vejdirektoratet er pt. ved endeligt at fastlægge opgavefordeling og -orga-nisering mellem de seks nye såkaldte Vejcentre i henholdsvis Aalborg, Herning, Skanderborg, Middelfart, Næstved og Fløng.
Udgangspunktet er ifølge Vejdirektoratet, at markarbejdet på det nuværende statsvejnet fortsat, som det er tilfældet i dag, udbydes til og udføres af private entreprenører, mens det markpersonale, som Vejdirektoratet overtager, som udgangspunkt vil fortsætte med at udføre det arbejde, som de i dag udfører på det overtagne amtsvejnet.
Det arbejde på det overtagne amtsvejnet, som der ikke medfølger markpersonale til, vil blive udført af private entreprenører.
Baseret på de erfaringer, som Vejdirektoratet har fået siden vejlovsændringen i 1998, hvor Vejdirektoratet fik det operationelle driftsansvar på statsvejnettet, har Vejdirektoratet endvidere anbefalet, at det fremtidige vejtilsyn på det samlede statsvejnet, som en integreret del af den professionelle bestillerrolle, fremover udføres af eget markpersonale.
Jeg kan i det hele henholde mig til Vejdirektoratets oplysninger. Â