Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Dato

J.nr.

 

 

:

:

 

 

27. marts 2006

409-17

 

 

Trafikudvalget har i brev af 23. februar 2005 stillet mig følgende spørgsmål 308 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

./.         Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Spørgsmål nr. 308:

"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Nordjyske Stiftstiende onsdag den 22. februar 2006: ”Trafikforsker: Staten bør være med til at finansiere Egnsplanvej”.

Svar:

Anker Lohmann-Hansen anfører i artiklen, at Aalborg Kommune med rette kan forvente, at staten betaler for et stort fælles tilslutningsanlæg til motorvej E 45 ved Egnsplanvej. Dette begrundes med, at når staten kan overtage to motorvejsprojekter fra Århus Amt og Sønderjyllands Amt, så har staten også råd til at finansiere anlægsprojektet ved Egnsplanvej enten helt eller delvist.

Staten overtager som bekendt de amtslige vejprojekter Kliplev-Sønderborg (i Sønderjyllands Amt) og Søften – Skødstrup (i Århus Amt). Der er tale om strækninger, som vil udgøre en del af det kommende overordnede vejnet, og som har været særligt fremskredne m.v. Projekterne kan derfor ikke sammenlignes med det af Aalborg Kommune ønskede projekt ved Egnsplanvej, der har det lokale formål at give bedre trafikforbindelser for borgerne i Aalborg. Udgifterne til en ombygning af motorvejens eksisterende tilslutningsanlæg som led i en kommunal udbygning af det lokale vejnet vil i givet fald ikke påhvile staten som vejbestyrelse for motorvejen.


Linjeføringen for Egnsplanvej var tidligere af kommunen placeret længere mod nord med tilslutning til Indkildevej, hvorfra der er forbindelse til Nordjyske Motorvej. Ved denne løsning er det unødvendigt at etablere et stort fælles tilslutningsanlæg til E45 ved Egnsplanvej. I stedet vil Aalborg Kommune i givet fald skulle ombygge det signalregulerende rampekryds ved Indkildevej.

 

Med venlig hilsen

Flemming Hansen