Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato

J.nr.

 

 

:

:

 

 

17. marts 2006

 

 

 

Trafikudvalget har i brev af 22. februar 2006 stillet mig følgende spørgsmål 298 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

./. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Spørgsmål 298:

”Vil ministeren tilsende udvalget dokumentation for, at de kalkuler, der er blevet tilkendegivet over Skinnesvejseanstaltens medarbejdere viser, at virksomheden har en dårlig økonomi, samt baggrunden herfor – bl.a. størrelsen af renten på investeringer.”

Svar:

Det antages, at spørger henviser til de kalkuler, der er blevet fremlagt for SVAN’s medarbejdere ved et internt møde i december 2005. Medarbejderne blev her forelagt beregninger, der viser, at den samlede mængde af de to hovedprodukter med de nuværende priser kan anskaffes mindst lige så billigt hos en ekstern leverandør. Beregningerne viser også, hvor stor forskellen er, hvis der tages højde for de investeringer, der skal foretages inden for de kommende år.

./.

 
Præsentationen for medarbejderne vedlægges udvalget til orientering.

Med venlig hilsen

 

Flemming Hansen