Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato

J.nr.

 

 

:

:

 

 

17. marts 2006

004-000416

 

 

Trafikudvalget har i brev af 22. februar 2006 stillet mig følgende spørgsmål 296 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

./.         Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Spørgsmål 296:

”Ministeren bedes oplyse, Skinnesvejseanstaltens Indkøbsfunktion har været- eller vil blive sendt i udbud, eller om Banedanmark blot entreret med en enkelt leverandør og ikke foretaget en undersøgelse af markedet?”

Svar:

SVAN har ingen indkøbsfunktion. Banedanmark har én central indkøbsorganisation for hele virksomheden.

For 2006 forventer Banedanmark, at der indgås en kontrakt med den tyske leverandør Stahlberg Roensch om leverancer af svejsninger, særlig håndtering af skinner, lagerhåndtering og diverse ydelser.

Banedanmark har oplyst, at virksomheden for 2006 forventer at holde sig under tærskelværdierne for udbud ved indkøb af produkter fra Stahlberg Roensch. EU's forsyningsvirksomhedsdirektiv angiver en grænse for udbud på ca. kr. 3,5 mio. kr.

 

I 2006 vil Banedanmark sende indkøb af disse leverancer for perioden efter 2006 i udbud. Ved afgørelsen af udbuddet vil det økonomisk mest fordelagtige tilbud blive accepteret.

For de øvrige produkters vedkommende vil der blive indgået en aftale med en leverandør for at sikre forsyningssikkerheden.

Med venlig hilsen

Flemming Hansen