|
|
||||
Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre
Att. Borgmester Erik Nielsen
|
|
|
|
Tak for din henvendelse af 14. februar 2006 vedrørende støjafskærmning langs Motorring 3.
Regeringen og forligspartierne bag trafikaftalen fra november 2003 har for at begrænse de støjmæssige konsekvenser af udvidelsen af Motorring 3 og etableringen af 1. etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4 sikret, at begge anlægsprojekter omfatter en lang række støjdæmpende foranstaltninger.
For så vidt angår udvidelsen af Motorring 3, blev der i forbindelse med Vejdirektoratets VVM-undersøgelse i 2001-2002 foretaget en støjkortlægning, der belyser de støjmæssige konsekvenser af udvidelsen.
Støjkortlægningen førte til, at lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen omfatter etablering af ca. 18 km støjafskærmning ud for boligområder og kolonihaveboliger. Støjskærmene vil bl.a. blive etableret på den delstrækning i Rødovre Kommune, som ligger nord for stibroen ved Hvidsværmevej syd for Slotsherrensvej.
Støjkortlægningen omfattede også støjberegninger på strækningen syd for Jyllingevej mod Vestvolden. Resultaterne af disse analyser viste, at en 3 meter høj støjskærm ville give en begrænset støjmæssig effekt for boligområderne øst for Vestvolden. På denne baggrund indgik støjafskærmning på strækningen ved Vestvolden ikke i loven om udbygning af Motorring 3.
I forbindelse med vedtagelsen af loven om udbygning af Motorring 3 blev det besluttet, at der i forbindelse med detailprojekteringen skulle gennemføres en nærmere teknisk og økonomisk analyse af eventuel brug af en særlig støjsvag vejbelægning pÃ¥ Motorring 3. PÃ¥ baggrund af analysen har Transport- og Energiministeriet besluttet, at der pÃ¥ hele den strækning, der omfattes af udbygningen, vil blive anvendt en støjsvag vejbelægning. Dette forventes at give en yderligere støjreduktion pÃ¥ ca. 2 dB ikke alene langs de strækninger, hvor boligbebyggelserne ligger ud til Motorring 3, men ogsÃ¥ hvor Motorring 3 afgrænses af rekreative omrÃ¥der.Â
For så vidt angår 1. etape af Frederikssundmotorvejen, er der i det lovforslag (L 162), der blev fremsat for Folketinget den 22. februar 2006, indarbejdet en række miljøforbedringer – bl.a. med henblik på at begrænse de støjmæssige konsekvenser.
Der vil på hele motorvejsstrækningen blive anvendt en støjsvag vejbelægning, og der vil efter nærmere aftale med Skov- og Naturstyrelsen blive etableret støjvolde ind mod Vestskoven. Endvidere nedgraves motorvejen på strækningen mellem Ring 3 og Motorring 3 og det sydgående spor på Motorring 3 er flyttet mod vest og sænket syd for Jyllingevej med henblik på at mindske støjgenerne og påvirkningen af Vestskoven i Glostrup Kommune og Vestvolden i Rødovre Kommune.
Da støjkortlægningen fra VVM-redegørelsen for en udvidelse af Motorring 3 ikke tager højde for, at der er truffet beslutning om linjeføringen for 1. etape af Frederikssundmotorvejen, og at der vil blive anvendt støjsvag vejbelægning på Motorring 3, har Vejdirektoratet gennemført nye beregninger af, hvilke konsekvenser det vil have for boligområderne syd for Slotsherrensvej såvel øst som vest for motorvejen, at der etableres støjværn langs Motorring 3 i hele Rødovre Kommune.
Resultaterne af de opdaterede beregninger viser, at der efter udvidelsen af Motorring 3 og etableringen af 1. etape af Frederikssundmotorvejen med de tilhørende besluttede støjdæmpende foranstaltninger vil være 322 ejendomme med en støjbelastning på over 55 dB i Rødovre Kommune syd for Slotsherrensvej på øst- og vestsiden af Motorring 3, hvoraf ca. 50 ejendomme har en støjbelastning på over 60 dB. Til sammenligning er der på samme strækning i dag ca. 633 ejendomme med en støjbelastning på over 55 dB, hvoraf ca. 59 ejendomme har en støjbelastning på over 60 dB.
SÃ¥fremt der etableres 3 meter høje støjskærme langs Motorring 3 pÃ¥ hele strækningen gennem Rødovre Kommune vil 146 ejendomme opnÃ¥ en støjreduktion pÃ¥ lige under 55 dB. Ejendomme med en støjbelastning pÃ¥ over 60 dB vil derimod ikke opnÃ¥ en støjreduktion ved etablering af støjafskærmning.Â
Etablering af yderligere støjskærme syd for Slotsherrensvej på øst- og vestsiden af Motorring 3 har således en begrænset støjmæssig effekt på boligområderne i Rødovre Kommune i forhold til de øvrige støjdæmpende foranstaltninger på Motorring 3 og 1. etape af Frederikssundmotorvejen, der medfører, at antallet af ejendomme, der er støjbelastet over 55 dB reduceres med over 300 ejendomme.
For Vestvolden vil 3 meter høje støjskærme ifølge de opdaterede beregninger betyde en støjreduktion på ca. 4-10 dB alt afhængig af hvor på Vestvolden, der foretages en sammenligning.
Regeringens strategi for begrænsning af vejtrafikstøj er fokuseret på at reducere antallet af støjbelastede boliger. Dette skyldes, at trafikstøj ifølge WHO har sundhedsskadelige virkninger og ved længere tids påvirkning kan føre til helbredsproblemer. Indsatsen for at begrænse støjen er derfor rettet mod boligområder langs eksisterende veje, nyanlæg/udvidelser af veje samt forskning, udvikling og formidling, og der er ikke i andre af ministeriets anlægsprojekter opsat støjskærme langs rekreative arealer.
Som nævnt ovenfor omfatter lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen bl.a. etablering af ca. 4,2 km støjafskærmning ud for boligområder på den delstrækning i Rødovre Kommune, som ligger nord for stibroen ved Hvidsværmevej syd for Slotsherrensvej. Såfremt der skal etableres støjafskærmning langs hele strækningen af Motorring 3 i Rødovre Kommune, vil der blive tale om yderligere 4,4 km.
Generelt er udgifterne til den støjafskærmning, som anvendes på Motorring 3 i størrelsesordenen 12 mio. kr. pr. km. På de enkelte lokaliteter kan der være tale om yderligere omkostninger til f.eks. arealerhvervelse og særlige jordbundsforhold etc.
Et konkret overslag for de yderligere 4,4 km støjskærm i Rødovre Kommune vil kræve en nærmere projektering, men anvendes ovenstående nøgletal vil et foreløbigt overslag være ca. 53 mio. kr. Dette svarer til 2,7 % af det samlede anlægsbudget for udvidelsen af Motorring 3, og 16,8 % af det samlede anlægsbudget for anlæg af 1. etape af Frederikssundmotorvejen.
Da Vejdirektoratets opdaterede beregninger viser, at etablering af yderligere støjskærme syd for Slotsherrensvej på øst- og vestsiden af Motorring 3 vil have en begrænset støjmæssig effekt på boligområderne i Rødovre Kommune, indgår det ikke i projektet for udvidelsen Motorring 3 eller etableringen af 1. etape af Frederikssundmotorvejen, at der skal opsættes yderligere 4,4 km støjskærme i Rødovre Kommune.
Trafikudvalget har den 16. februar 2006 (TRU alm. del, spørgsmål 291) anmodet mig om at kommentere Rødovre Kommunes brev af 14. februar til Trafikudvalget. Til orientering kan det oplyses, at jeg i mit svar til Trafikudvalget har henvist til dette brev og vedlagt kopi heraf.