Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato

J.nr.

 

 

:

:

 

 

1. februar 2006

432-24

 

 

Trafikudvalget har i brev af 17. januar 2006 stillet mig følgende spørgsmål 240 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

./.         Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Spørgsmål 240:

"Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af TRU alm. del – spørgsmål 180 oplyse, hvorledes forskellen på de af Sønderjyllands Amt opsparede midler – anslået 234 mio. kr. – og de samlede udgifter til anlæg af motorvejen til Sønderborg – anslået 990 mio. kr. – påtænkes finansieret?"

Svar:

Det fremgår af den indgåede aftale vedrørende projektet, at staten ved aftalens ikrafttrædelse overtager det juridiske, tekniske og økonomiske ansvar for projektet.

Det fremgår endvidere, at regeringen vil indarbejde projektet på forslag til finanslov for 2007 med henblik på vedtagelse inden udgangen af 2006. Projektet vil dermed indgå på finansloven sammen med kommunalreformens øvrige ændringer.

Jeg skal i den forbindelse bemærke, at staten i forbindelse med DUT-forhandlingerne vedrørende kommunalreformen vil modtage en del af amternes årlige anlægsmidler. Dette gælder naturligvis også, for så vidt angår vejområdet.

 

Med venlig hilsen

Flemming Hansen