Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato

J.nr.

 

 

:

:

 

 

14 . oktober 2005

004-000246

 

 


Trafikudvalget har i brev af 7. oktober 2005 stillet mig følgende spørgsmål 20, som jeg hermed skal besvare.

./.

 
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Spørgsmål 20:

"Ministeren bedes udspecificere, hvorledes ministeren i sit svar på alm. del – spørgsmål 138 (folketingsåret 2004-05, 2. samling) når frem til et beløb på 300-400 mio. kr. til genopretning af jernbanen mellem Faaborg og Ringe.”

Svar:

Banedanmark har gennemført kalkulationer på genopretningen af jernbanen mellem Faaborg og Ringe. Overslagspriserne er opdelt på de normale jernbanetekniske fag og enhedspriserne fra Banedanmarks løbende projekter inden for nyanlæg og fornyelse.

Som kontrol på størrelsesordenen af de samlede beløb er tillige beregnet en pris på basis af UIC Infracost projekt, som har data fra 7 sammenlignelige opgraderinger. Den internationale jernbaneunion, UIC´s Infracost projekt har indsamlet data fra mange lande vedrørende infrastrukturomkostninger til både anlæg og vedligehold.

./.

 
Der vedlægges kopi af Banedanmarks interne notat af 23. maj 2005, som blev udarbejdet til brug for besvarelse af Trafikudvalgets spørgsmål 138, som vedrører banestrækningerne Faaborg-Ringe og Assens-Tommerup. Det fremgår heraf, at omkostningerne til genopretning af jernbanen mellem Faaborg og Ringe ifølge Banedanmarks kalkulationer anslås til 310 mio. kr. og ifølge UIC nøgletal anslås omkostninger til 406 mio. kr.

Med venlig hilsen

Flemming Hansen