Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 19. januar 2006 004 - 000367 Trafikudvalget har i brev af 3. januar 2006 stillet mig følgende spørgsmål 199 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i   5 eksemplarer. Spørgsmål   199: Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Roskilde Avis, onsdag 28. december 2005: ”Pendlerproblemer”. Svar: I det pågældende indlæg fra Roskilde Avis skriver Ole Stampe Rasmussen, at de fremlagte løsningsforslag til u dvidelse af banekapaciteten mellem København og Ringsted indebærer nogle ”astronomiske investeringer” og nogle ”voldsomme gener for de stakkels mennesker, som er så uheldige at bo i nærheden af de foreslåede udvidelser”. På den baggrund foreslås i st e- det nogle ”beskedne og effektive hu smandsløsninger”, bl.a. at presse flere tog ind på den eksisterende bane samt at køre længere tog med flere sidd e- pladser. Jeg er enig i, at der er tale om store beslutninger, og at det er vigtigt at tage hensyn til mulige gener for både togpassagerer og trafika nlæggenes naboer, når forskellige trafikløsninger overvejes. Jeg er dog uenig i, at kapacitet  s- problemet mellem København og Ringsted  blot kan løses ved at presse fl e- re tog ind på den eksisterende bane. Den teoretisk tætte  st mulige afstand, som to tog kan køre efter hi nanden mellem København og Roskilde er, som Ole Stampe Rasmussen korrekt skriver, ca. 2 minutter. Da der i dag kun kører op til 12 pe rsontog i timen (gennemsnitligt et persontog hver 5. minut), mener han, at det burde være muligt at presse mindst fem tog ekstra ind i timen. Derved overser Ole Stampe Rasmussen imidlertid, at det er nødvendig at have en kapacitet s- buffer, der skal forhindre selv de mindste småforsinkelser i at forplante sig til de øvrige tog på ba  nenettet. Desuden medfører  forskelle i togenes ha- stighed og standsningsmø nster at der anvendes mere banekapacitet.

Side 2 af 2 Af disse årsager er det kun muligt at køreplanlægge op til 12 perso ntog foruden 1 godstog i timen mellem København og Roskilde med den nuv æ- rende indretning af banenettet. Lægges blot få ekstra tog ind i kør eplanen, uden at man udbygger kapaciteten tilsvarende, ville passagererne opleve mærkbart forringet regularitet. Da jeg er enig med Ole Stampe Rasmussen i, at de forsinkelser man allere- de oplever i togtrafikken i dag er utilfredsstillende, finder jeg idéen med at presse yderligere tog ind på strækningen København -Roskilde helt uhold- bar. Det er i øvrigt  ikke korrekt, når Ole Stampe Rasmussen nævner Købe n- havns Hovedbanegård som eneste hindri ng for trafikudvidelser. Med den øvrige planlagte trafik på Øresundsbanen og Kys tbanen vil der her kunne afvikles op til 17 persontog mod vest på de nuværende perronspor. Der er således endnu ledig perronkapacitet på Hovedbanegården til trafikudvide   l- ser. Ole Stampe Rasmussen foreslår at forøge siddepladskapac  iteten ved at køre med større tog og peger især på dobbeltdækkere som mulighed. Dobbel t- dækkere kan ikke afvises som en effektiv mulighed mht. siddepladskapac  i- tet, hvilket også er grunden til, at denne t ogtype i et vist omfang benyttes i dag. De synes dog knapt så hensigtsmæssige på de m eget lange rejser, som IC4-togsættene   skal betjene. Det er rigtigt, at siddepladskapaciteten mellem København og Roski lde i princippet kan forøges ved at forøge toglængde n, der langt fra er maksimal i alle tog i dag, heller ikke i myldretimerne. Togmateriel koster imidlertid også mange penge, og de t er kostbart at køre meget lange tog helt til f.eks. Kalundborg og Nykøbing Falster, idet b ehovet for siddepladser i periferien typisk er markant mindre end på den centrale strækning mellem Roskilde og København. En udvidelse af siddepladskapaciteten vil i mange tog u d- gøre et ressourcespild over lange strækningsa   fsnit. I forhold til en effektiv materielanvendelse er det typisk mere hensigtsmæssigt at køre flere tog, dér hvor problemerne med overbelæ gning er størst, end at forlænge togene generelt. Flere togafgange kræver dog som nævnt mere banekapac itet, hvilket naturligvis også koster mange penge og skal vejes mod fordel ene. Det bør i anledning af Ole Stampe Rasmussens afsluttende bemærkninger tilføjes , at generne for togpassagererne ved regularitetsproblemerne utvivl- somt kan gø res op til meget store samfundsøkonomiske tab. Der er dog tale om samfundsøkonomisk e tab, som i sagens natur ikke uden videre vil kunne transformeres til økonomiske midler , der vil kunne finan- siere investeringer i afhjælpende fo  ranstaltninger. Med venlig hilsen Flemming Hansen