5 Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. 18. januar 2006 004 - 361 Trafikudvalget har i brev af 21.dec  ember 2005 stillet mig følgende spørg  s- mål  193 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål   193: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19 . december 2005 fra Danske Busvognmænd   vedrørende  konkurrenceforhold for landets turist- vognmænd  , jf. TRU alm. del - bilag 173." Svar: Danske Busvognmænd   har i henvendelse af 19 .dec ember 2005 anført, at busbranchen, herunder særligt turistkørselsbranchen, i 2005 har o   plevet et katastrofalt ringe år. Hovedårsagerne til dette er ifølge    DB de to sovebus- ulykker i 2004 med efterfølgende nye re gler for sovebusser samt den store andel af busser, der udfører ikke -erhvervsmæssig   kørsel , der findes i Dan- mark. Må j eg indledningsvis bemærke, at jeg   er meget opmærksom på den udvi   k- ling, som busbranchen – – oplever. Men man må se i øjnene, at   blandt andet udviklingen på luftfart s- siden med øget udbud af lavprisbilletter gør det vanskeligt for turistvog  n- mændene at konkurrere på det internationale re   jsemarked. De skærpede krav til sovebusser havde sit udspring i   to meget alvorlige ulykker i 2004, hvor for høj hastighed spillede en afgørende rolle. Det var nødvendig t at gribe ind med nye regler fra dansk side. Tyske regler gjorde det samtidig uattraktivt at indrette nyere busser som sovebusser, da busser- ne ikke må køre med liggende passagerer i Ty  skland. Dette begrænser   selv- følgelig  anvendelsesmulighederne for sovebusser. Der er af sikkerhedsmæssige og konkurrencemæssige grunde behov for fælles EU  -regler for indretning og brug af sovebusser. Derfor har Danmark foreslået  EU at tage spørgsmålet op og   har fået støtte fra Tyskland, men der er ikke sket nogen afklaring af, om EU skal arbejde hen imod en dansk lø s- ning med tekniske krav eller en tysk lø sning med forbud.

p. 2/3 Hvad angår andelen af ikke -erhvervsmæssige busser, der i 1999 udgjorde ca. 45 % af alle indregistrerede busser i Danmark,udgør langt den største gruppe busser, der anvendes til rent privat buskørsel, dvs.  kørsel, der udf ø- res af bussens registrerede bruger med dennes nærmeste familie.   Kunca. 15 % af de ikke-erhvervsmæssige busse  r, nemlig de busser, der tilhører skoler, kommunale institutioner og foreninger,udføre   r kørsel , der i en vis udstrækning måske ellers ville være blevet udført af  busvognmænd. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at en ikke - erhvervsmæssig bus kun m  å befordre passagerer med tilknytning til den registrerede bruger af bussen. En bus tilhørende et kommunalt plejehjem må eksempe lvis ikke udføre kørsel med alle ældre i kommunen, men kun med de ældre, der bor på plejehjemmet, og de hjemmeboende ældre, der er visiteret til at deltage i aktiviteter på netop dette plejehjem. Busser, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring, er undt  a- get fra køre - og hviletidsbestemmelserne ved kørsel her i la ndet. Men det blev i forbindelse med en ændring af buslov  en i 1999 besluttet, at førere af disse busser – på nær de busser, der anvendes til rent privat kørsel  – af he   n- syn til færdselssikkerheden i lighed for erhvervschauffører skal have den særlige efteruddannelse for førere af busser (hvidt og blåt kvalifikati onsbe- vis). Disse bestemmelser vil også være gældende for de såkaldte sponsorbusser, som kommunerne fremover vil kunne anvende, hvis et lovforslag som in- denrigs- og sundhedsministeren snart forventes at fremsætte, vil blive ve  d- taget. Endvidere henviser Danske Busvognmænd   til, at kommunale institutioner, der har opnået tilladelse til buskørsel, på grund af mom   sfritagelse påfører busvognmænd ulig   konkurrence. Ved en ændring af busloven i 1997 blev kommuners anvendelse af egne busser begrænset. Tidligere kunne   en kommunal bus som tilladelsesfri buskørsel udføre kørsel for alle kommunens institutioner.    En kommunal institution kan nu kun som tilladelsesfri buskørsel udføre kørsel med pe   r- soner tilknyttet den pågældende institution. Hvis en kommunal instituti   on øns ker at udføre kørsel for andre   institutioner i kommunen eller andre i ø v- rigt, kræver dette tilladelse i henhold til busloven.   For at skabe så lige fo r- hold som muligt i forhold til busvognmændene kræves det således, at en kommunal institution opfylder de samme kvalifikationskrav som en busvognmand. Jeg er bekendt med, at ToldSkat i en afgørelse fra  maj 2005 har udtalt, at en kommunal institution med en bustilladelse kan køre for andre af ko m- munens institutioner uden at afregne moms. Ved kø rsel for andre end

p. 3/3 kommunens institutioner skal den kommunale institution afregne moms på lige fod med busvognmænd. Jeg har stor forståelse for turistvognmandsbranchens vanskelige konku r- rencemæssige situation  , og jeg vil gerne indgå i en dialog med Danske Busvognmænd om muli  ghederne for at skabe en bedre situation for erhver- vet.Men jeg må samtidig gøre opmærksom på, at jeg ikke for øjeblikket har til hensigt at ændre   buslovens afgrænsning mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig buskørsel. Det er mit indtryk, at vi efter    ændringen af busloven i 1997 har fundet en model, der trods alt på bedste vis dækker de modstridende interesser, som henholdsvis Danske Busvognmænd og ko  m- muner, skoler, foreninger m.v. har på området. Med venlig hilsen Flemming Hansen