Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. 16. januar 2006 004 - 356 Trafikudvalget har i brev af 14. december 2005 stillet mig følgende spørgsmål 189 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. ./.  Svaret vedlægg  es i 5 eksemplarer. Spørgsmål 189: "Ministeren bedes kommentere vedlagte leder fra DTL’s blad (transport & Logistik), nr. 12, 2005: ”Savner strategi for hele transporterhvervet”." Svar: Jeg har stor forståelse for de synspunkter, der kommer til udtryk i l ederen i DTL’s medlemsblad nr. 12 fra 2005, og jeg er enig i at de forskellige transportformer har en stor betydning for udviklingen af det danske vel- færdssamfund  , og at der skal tænkes i helheder  . Det er en central pointe, at vi har brug for alle transportformer, hvis de fremtidige udfordringer på transportområdet skal håndteres effektivt. Godstransporterhvervet bidrager væsentligt til at skabe mobilitet, vækst og velstand i det danske samfund, og er derfor en nøglespiller  i den fortsatte udvikling i Danmark og i den globale økonomi.  Danmarks aktive deltagel- se i globaliseringen kræver at vi har et effektivt transporterhverv og effe  k- tive transportsystemer. En af de væsentligste opgaver for mig s  om transportminister er netop at arbejde for konkurrencedygtige og solide rammevilkår for transporterhve r- vene i Danmark. Det er ikke nogen ny opgave, og mange af Transport- og Energiministeriets initiativer, tiltag og aktiviteter er således  direkte rettet mod at skabe bedre rammevilkå r for godstransporterhvervet. Mit ministerium arbejder dagligt på at styrke de forskellige transportformer. Det handler om flere forskellige indsatsområder:  Vi skal have en velud- bygget i nfrastruktur, d e enkelte transportformer skal være så effektive som muligt,vi skal have   effektive transportcentre og barrierer for samspil mel- lem transportformerne skal så vidt muligt reduceres . Disse indsatsområder kræver et langt sejt træk med et bredt spektrum af analyser og initi ativer fra såvel den offentlige sektor som det private erhvervsliv .  

p. 2/3 Lad mig give nogle få eksempler på, hvordan vi   i Transport- og Energimi- nisteriet arbejder med disse udfordringer: Grundlaget for infrastrukturinvesteringerne i disse år er i høj grad den sa  m- lede investeringsplan fra 2003 og den politiske aftale fra november 2003 om investeringer i veje og baner for de næste 10 år   . Det er et godt eksem- pel på, hvordan vi arbejder  konkret med overordnet planlægning og   trans- portstrategier, som vi også udmønter i praktiske forbedringer på både vej - og baneområdet. Med kommunalreformen vedtog Folketinget i 2005, at hele det overordne- de vejnet skal samles i statens regi fra 1. januar 2007. Det overordnede vej- net omfatter de internationale veje, veje der forbinder landsdele og ikke mindst veje, der indgår i erhvervslivets transportkor ridorer. Trafikvæksten vil i de kommende år være størst på netop denne del af vejnettet. Med sam- lingen vil det blive nemmere at sikre en høj kvalitet og en ensartet standard til gavn for både borgere og virksomheder. Og det vil ikke mindst forbedre statens muligheder for at tilrettelægge en effektiv n  ational strategi med henblik på at sikre et fortsat højt niveau for både sikkerheden og fre   m- kommeligheden. Det kommer til at præge kommende års investeri   nger. Samtidig er vi godt i gang med forberedelsen og forhandlingerne vedrøre n- de en fast forbindelse over Femern Bælt. Det er et meget stort initiativ, som vil kunne give betydelig gevinster for hele Danmark, herunder for både vejtransporten og jernbanen. Det vil give det danske godstransporterhverv langt flere transportmuligheder i relation til kontinentet. Der er offentlig- gjort en lang række analyser af projektets værdi, og jeg fo rventer at vi kan få truffet vigtige politiske beslutninger i sagen i 2006 . Projektet giver som forudsat i investeringsplanen fra 2003 anledning til en udbygning af land- anlægg  ene. Godstransporten er som grænseoverskridende erhverv udsat for stor ko  n- kurrence. En stor del af arbejdet med at sikre fornuftige og gode rammer for godstransporten, herunder landtransporten, foregår da også i EU   for netop at sikre lige konkurrencevilkår.  Det er bl.a. i dette lys, at Transport- og Energiministeriet i 2005 har styrket arbejdet med EU-opgaver. Vi har øget bemandingen på transportområdet ved EU   -repræsentationen fra én til to medarbejdere. Dette giver bedre mulighed for at deltage i de løbende forhandlinger i Rådet, og at få indsigt i og kunne påvirke tankerne hos både Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. Jeg har inviteret en række ledende repræsentanter for godstransporterhve r- vet til et møde i feb ruar, hvor vi i fællesskab vil drøfte visioner for tran   s- portens rolle i forbindelse med globaliseringen og de centrale udfordringer for det danske godstransporterhverv i de kommende 10 år , herunder ikke mindst udviklingen i EU. Jeg ser meget frem til dette møde. Kopi af mød  e- indkaldelsen er vedlagt til udvalgets orientering. ./.

p. 3/3 Gennem konkrete analyser og oplæg arbejder vi med at styrke og udvikle de enkelte transportformer. Seneste har vi offentliggjort oplæg om havn  ene og luftfarten, jf. publikationerne ”Væks   t i danske havne” og ”Dansk Luf  t- fart 2015 – muligheder og udfordringer” fra november 2005.  Og i septe    m- ber 2005 offentliggjorde vi i publikationen ”Godsstrømme” en samlet kor   t- lægning af godsstrømme   ne til og fra Danmark. Det er således ce ntralt, at vi har et stærkt beslutningsgrundlag. I 2006 vil der komme yderligere udspil som led i vores samlede arbejde med udfordringerne på  godstransportområdet.  Der arbejdes bl.a. med vores tilgang til intermodale transporter, dvs. bedre samspil mellem de forskelli- ge transportformer. Der skal tilvejebringes viden om hvilke muligheder og barrierer, der kan være   for bedre intermodalitet i den danske godstransport, så der kan opnås de bedste muligheder for fleksible anvendelse af alle transportformer. Samtidig har vi løbende  en god dialog med de forskellige dele af gods- transporterhvervet om konkrete løsninger.  Modulvogntog er et eksempel på en mulighed, som vejtransportbranchen længe har ønsket introduceret i Danmark. Vi undersøger  mulighederne i et tæt sama  rbejde med erhvervet. Samlet set er der således ikke ét dokument, der hedder regeringens ”god s- strategi”, men en række sammenhængende indsatsområder, der sigter mod at udvikle gode rammebetingelser for godserhvervet og understøtte en for t- sat effektivisering – såvel indenfor     den enkelte transportform som i et sam- spil i mellem transportformer. Med venlig hilsen Flemming Hansen